Suche
Mein Konto
De første DNA-analyser af Pompejis lig afslører ofrenes identitet
DNA-analyse af afstøbninger af Pompeji afslører identiteter og relationer til ofrene for Vesuvs udbrud i 79 e.Kr.
De første DNA-analyser af Pompejis lig afslører ofrenes identitet
Redaktørens note: Denne artikel indeholder et foto af en gipsafstøbning af en person, der døde i Pompeji-udbruddet.
Stykker af menneskeknogle, der er i Pompeji, Italien, blev fundet DNA af mennesker der døde under Vesuvs udbrud. De genetiske data udfordrer gamle antagelser om ofrenes identitet og relationer.
Forskerne fik knoglefragmenterne fra gipsafstøbningerne fra mennesker, der blev dræbt i udbruddetannonce79 døde. DNA'et er det første, der er blevet gendannet fra disse aftryk og giver oplysninger om fem personers køn, herkomst og familieforbindelser.
En fortælling, der tilbagevises af de genetiske data, offentliggjort i dag i tidsskriftet Current Biology, involverer et offer, der længe troede at være en mor, der døde, mens hun holdt sit barn. Et detaljeret guldarmbånd på en af hendes arme havde bidraget til antagelsen om, at hun var kvinde. DNA-analyse afslørede dog, at denne person var mand og ikke havde nogen familiemæssig forbindelse til barnet.
Ansigtet viser, at DNA kan "omskrive historie eller historier om en bestemt gruppe af individer," sagde medforfatter David Caramelli, en antropolog ved Universitetet i Firenze i Italien.
"De gjorde et rigtig godt stykke arbejde med at vise, at disse fortællinger var stærkt forudindtaget, og at disse vurderinger blev foretaget uden videnskabelige data," siger antropolog John Lindo, der studerer gammelt DNA ved Emory University i Atlanta, Georgia.
dødsøjeblik
Siden udgravningerne af Pompejis ruiner i det 18. århundrede er der blevet skabt mere end 100 gipsafstøbninger af ligene ved at hælde flydende gips i de hulrum, der er skabt ved ødelæggelsen af deres bløde væv. Mange af disse aftryk indeholder stadig fragmenter af ofrene.
Forskere havde mulighed for at indsamle nogle af disse fragmenter under restaureringsarbejde på 86 af 104 gipsafstøbninger. Prøver fra fem individer gav komplette eller delvise genomer. "Forskerne var meget heldige," siger Lindo. "Alene varmen ville have ødelagt meget af DNA'et, og at blande det senere med gipset ville også have kompliceret situationen."
Ifølge DNA-analyse var alle fem personer mænd. Analysen afslørede også detaljer om deres forhold til hinanden. Resterne af personen med guldarmbåndet og barnet, som personen bar, blev fundet sammen med to andre personer. Tidligere mente man, at personerne i denne gruppe tilhørte samme familie, men DNA-analyse viste ingen biologisk sammenhæng mellem dem. Resultaterne fremhæver, hvor upålidelige sådanne konventionelle fortolkninger, ofte baseret på begrænset evidens, kan være, siger forfatterne.
En anden fortolkning udfordret af de nye data involverer to personer fundet i, hvad der så ud til at være en omfavnelse. De blev tidligere betragtet som enten søstre eller mor og datter, men genetisk analyse tyder nu på, at mindst én af dem var mand.
"Det, denne undersøgelse minder os om, er, at der faktisk er myter, der skal aflives," siger Steven Ellis, en arkæolog ved University of Cincinnati, Ohio, som har ledet udgravninger i Pompeji. Han bemærker, at de fleste af fortællingerne omkring gipsafstøbningerne er forenklede fortolkninger, der har til formål at øge offentlighedens interesse. Nuværende forskning om Pompeji accepterer ikke nødvendigvis tidligere fortolkninger af afstøbningerne, men "gipsafstøbningerne er et ekstraordinært symbol på den tragedie, der er Pompejis historie, og de har altid vakt opsigt," siger han.
DNA-analyse bekræftede også, at Pompejis befolkning var genetisk forskelligartet: de analyserede individer var efterkommere af immigranter fra det østlige Middelhav. "Vi kendte det fra de smykker, de bar, de kulter, de fulgte, dekorationerne, der prydede husene," siger Ellis. "Men vi vidste det ikke rigtigt fra selve gipsafstøbningerne. Nu gør vi det, og det er ret vigtig information."
-
Pilli, E. et al. Curr. Biol. https://doi.org/10.1016/j.cub.2024.10.007 (2024).
-
Scorrano, G. et al. Sci. Rep. 12, 6468 (2022).