Enkeltindkomstfamilier kan opleve flere depressive symptomer end forældre i dobbeltindkomstfamilier

Enkeltindkomstfamilier kan opleve flere depressive symptomer end forældre i dobbeltindkomstfamilier

En ny undersøgelse fra Umeå Universitet viser, at familier med en enkelt indkomst har en tendens til at lide mere af depressive symptomer end forældre i familier med to indkomster.

Opdragelse af børn kræver en omlægning af arbejds- og privatliv med mulige konsekvenser for det mentale helbred. I en ny undersøgelse brugte Anna Baranowska-Rataj, lektor i sociologi ved Umeå Universitet, Sverige, data fra European Social Survey. Undersøgelsen inkluderer en valideret version af Center for Epidemiologic Studies Depression Scale, designet til at identificere populationer med risiko for at udvikle depressive lidelser. Analyserne fokuserede på 7.779 partnere i 25 europæiske lande i alderen 20 til 50 år og med førskolebørn. Ved hjælp af disse data undersøgte Anna Baranowska-Rataj, hvordan opdelingen af ​​betalt og ulønnet arbejde påvirkede forældres psykiske velbefindende.

"Nogle par adopterer rollespecialisering, hvor den ene partner fokuserer på lønnet arbejde og den anden på ulønnet arbejde. En sådan rollespecialisering gør det nemmere at håndtere familiens krav, men fratager også en af ​​forældrene økonomiske og ikke-kontante ydelser i forbindelse med beskæftigelse."

Resultaterne viser, at familier med en enkelt indkomst har en tendens til at lide af depressive symptomer oftere end forældre i familier med to indkomster. Dette strider mod tanken om, at rollespecialisering skaber gunstige vilkår for forældre med små børn. Det fremhæver også fordelene ved en familiemodel med to lønmodtagere, der giver begge partnere indkomstkilder og ikke-monetære fordele såsom tidsstruktur og sociale kontakter.

Offentlige foranstaltninger kan reducere arbejdslivskonflikter

Forskellen i niveauer af depressive symptomer mellem forældre i dobbeltindkomstfamilier og mandlige forsørgerfamilier varierede på tværs af landene. I lande med højere tilgængelighed af børnepasningstjenester var forskellen i mental sundhed større end i lande med lavere tilgængelighed. Med andre ord er fordelene ved en dobbeltforsørgerfamilie større sammenlignet med en mandlig forsørgerfamilie, når tilgængeligheden af ​​børnepasningstjenester er højere.

Der kan være flere forklaringer på dette mønster. Børnepasningspolitikker reducerer arbejdslivskonflikter for par med to indkomster og skaber bedre muligheder for at holde job med flere timer, hvilket også betyder højere indkomster for arbejdende forældre. Bedre indtjeningspotentiale kan til gengæld reducere risikoen for økonomiske vanskeligheder og dermed begrænse depressive symptomer i familier med to lønninger. En alternativ forklaring kunne være at øge presset på hjemmegående forældre til at engagere sig i lønnet arbejde.”

Anna Baranowska-Rataj, lektor i sociologi, Umeå Universitet, Sverige

Måske ikke overraskende viste undersøgelsen også, at forældre i arbejdsløse husholdninger havde de højeste forekomster af depressive symptomer.

"Denne konstatering bidrager til at forstå de langsigtede konsekvenser af forældrefordelingen af ​​betalt arbejde," fortsætter Anna Baranowska-Rataj. "I betragtning af at familier er mest tilbøjelige til at blive arbejdsløse, når den mandlige forsørger mister sit job, medfører rollespecialisering, ud over den kortsigtede forringelse af forældrenes trivsel, den langsigtede risiko for overgang til dobbelt arbejdsløshed, som er forbundet med endnu mere alvorlige psykiske problemer."

Dette projekt blev finansieret af European Research Council (ERC) under Den Europæiske Unions Horizon 2020 forsknings- og innovationsprogram under tilskudsaftale nr. 802631 (HEALFAM: The effects of Employment on Health of Family Members) PI. Anna Baranowska-Rataj.

Kilde:

Umeå Universitet

Reference:

Baranowska-Rataj, A., (2022) Indflydelsen af ​​forældres arbejdsdeling på depressive symptomer: Socialpolitikkens modererende rolle. Acta Sociologica. doi.org/10.1177/00016993211066261.

.