At undervise i selvregulering i en tidlig alder har en positiv effekt på børns senere uddannelsessucces

At undervise i selvregulering i en tidlig alder har en positiv effekt på børns senere uddannelsessucces

En undersøgelse fra universiteterne i Zürich og Mainz har vist, at undervisning i opmærksomhed og impulshåndtering til børn i folkeskolen har en langsigtet positiv effekt på deres senere uddannelsessucces.

Selvregulering, evnen til at håndtere opmærksomhed, følelser og impulser og til vedvarende at forfølge individuelle mål, er ikke en færdighed, som vi normalt forbinder med små børn. Men de pandemirelaterede skolelukninger og børns øgede brug af digitale medier har nu vist, hvor vigtige disse færdigheder er, især for børn.

Undersøgelser viser, at personer, der udviste selvregulering som børn, i gennemsnit har højere indkomst, bedre helbred og større tilfredshed med livet. De viser også, at evnen til selvregulering kan trænes specifikt i barndommen. Hvordan kan træning af selvreguleringsfærdigheder integreres i folkeskolens hverdag uden at optage for meget undervisningstid? Er det muligt i tilstrækkelig grad at undervise unge studerende i en abstrakt selvreguleringsstrategi? Har undervisning i sådanne færdigheder potentiale til at forbedre uddannelsesmæssig succes på lang sigt?

Selvregulering forbedres selv med korte træningssessioner

Et internationalt hold fra Institut for Økonomi ved Universitetet i Zürich (Schweiz) og Johannes Gutenberg Universitetet i Mainz (Tyskland) undersøgte disse spørgsmål. Ved hjælp af en randomiseret kontrolleret undersøgelse i folkeskoler med mere end 500 førsteklasser kunne forskerholdet vise, at selv en kort træningssession førte til en markant og varig forbedring af selvreguleringen. Uddannelsen påvirkede ikke kun selvreguleringsfærdigheder; Børnene havde signifikant forbedrede læsefærdigheder og et forbedret fokus på skødesløse fejl et år efter træning og var også signifikant mere tilbøjelige til at blive optaget på gymnasiet tre år efter træning.

Vores undersøgelse har vist, hvordan træningen af ​​denne kompetence kan indlejres tidligt og eksplicit i folkeskolens timer. Øget selvregulering giver børn mulighed for at tage mere ansvar for deres egen læring og at sætte og arbejde hen imod mål for sig selv."

Ernst Fehr, professor, Det Økonomiske Fakultet, Zürich Universitet

Ifølge den sidste forfatter kan programmets lette skalerbarhed forbedre børns omfattende nøglefærdigheder, som er grundlæggende for en god uddannelse og et vellykket senere liv.

Nem integration i den almindelige køreplan

På grund af bekymringer opstået fra tidligere praktiske erfaringer, designede studieforfatterne træningssessionerne til at være ekstremt omkostningseffektive og tidsbesparende, så de kunne bruges i alle folkeskolemiljøer: Træningssessionen varede kun fem timer, og lærerne deltog i en tre timers træning og modtog færdiglavet undervisningsmateriale, som de kunne integrere direkte i den almindelige lektionsplan.

Træningssessionerne var baseret på MCII-strategien ("Mental Contrasting with Implementation Intentions"), som allerede har været genstand for fremragende forskningsstudier med voksne og ældre studerende. Lærerne præsenterede den abstrakte strategi på en legende måde ved hjælp af en billedbog og eksemplet med en hækkeløber. I et første trin forestillede børnene sig de positive virkninger af at nå et mål. De sammenlignede dem med de forhindringer, de kunne støde på undervejs ("Mental Contrasting"). Børnene identificerede derefter specifik adfærd for at håndtere forhindringerne og udvikle "når-så"-planer ("implementeringsintention").

Positiv indvirkning på samfundet

„Das Besondere an unserer Studie sind die langfristigen Folgeeffekte, die diese kurze Trainingseinheit haben kann. Diese Effekte kommen dem Kind zugute und übertragen sich im Laufe des Lebens des Kindes in vielfältiger Weise auf die gesamte Gesellschaft“, sagt er Erstautor Daniel Schunk, Professor für öffentliche und Verhaltensökonomie an der Johannes Gutenberg-Universität Mainz. „Dass frühe Investitionen in solche Grundkompetenzen nicht nur dem Kind allein, sondern auch der Gesellschaft zugute kommen, sollte in der Bildungspolitik stärker berücksichtigt werden.“

Kilde:

Universitetet i Zürich

Reference:

Schunk, D., et al. (2022) Undervisning i selvregulering. Naturen menneskelig adfærd. doi.org/10.1038/s41562-022-01449-w.

.