Ændring af personlighed: Fem symptomer på frontotemporal demens

Ændring af personlighed: Fem symptomer på frontotemporal demens

Frontotemporal demens (FTD) er en af ​​de sjældnere former for demens og har fået mere opmærksomhed i de senere år, især med højt profilerede tilfælde som den amerikanske skuespiller Bruce Willis. Denne særlige type demens er ikke karakteriseret ved hukommelsestab som den mere velkendte Alzheimers demens. I stedet bliver det synligt gennem alvorlige ændringer i den berørte persons personlighed og adfærd, hvilket gør forståelse og støtte særligt udfordrende for pårørende.

Frontotemporal demens skyldes død af nerveceller i de frontale og temporale områder af hjernen, hvilket primært påvirker de berørte emotionelle og interpersonelle færdigheder. Årsagen til celledød er stadig stort set uudforsket. I nogle tilfælde kan en genetisk faktor spille en rolle, hvor ændringer i genomet fører til en øget risiko. Sygdommen rammer mænd og kvinder i omtrent samme omfang og kan forekomme i en meget ung alder, nogle gange endda under 30 år.

Typiske symptomer på frontotemporal demens

Tidlige symptomer, der ofte vækker opmærksomhed, omfatter tab af empati og en mærkbar tilstand af apati. Social isolation kan være resultatet, da de ramte ofte trækker sig fra venner og familie. Derudover er impulsiv og upassende adfærd kombineret med aggression ikke ualmindeligt. Disse adfærdsændringer er særligt bekymrende og kan gøre det ekstremt vanskeligt at leve med den berørte person.

• Empathieverlust
• Apathie und Gleichgültigkeit
• Enthemmung, auch in sexueller Hinsicht
• Aggressives, gereiztes und unangemessenes Verhalten
• Taktlosigkeit

Disse symptomer kan være meget foruroligende for familiemedlemmer. De oplever en smertefuld forvandling af den person, de engang kendte. Pårørende bliver ofte konfronteret med en følelse af hjælpeløshed, fordi følelsesmæssighed og kontakt med deres nærmeste er stærkt begrænset.

Diagnosticering af frontotemporal demens er alt andet end let. Symptomer tolkes ofte forkert som udtryk for andre psykiske sygdomme som mani eller skizofreni. Det er afgørende, at læger fører en grundig sygehistorie, herunder observationer og rapporter fra pårørende. Dette hjælper med at drage de rigtige konklusioner og undgå fejldiagnosticering. Diagnostiske procedurer omfatter simple tests såsom Mini-Mental Status Test eller specifikke inventartest, der fokuserer på adfærd.

Udfordringen ved en sådan diagnose er betydelig, da ændringer i adfærd og personlighed ofte ikke umiddelbart er forbundet med erklæringen om en form for demens. Dette kan være frustrerende for lægestanden såvel som for de berørte og deres familier.

På trods af de betydelige udfordringer, der følger med en demensdiagnose, er det vigtigt for de berørte at have personlige mål og gennemføre deres endelige ønsker. Pårørende kan spille en vigtig rolle ved at yde støtte og vejledning. Det er tilrådeligt at afgøre økonomiske spørgsmål tidligt og have en åben dialog for at lette overgangen til denne sværere fase af livet.

Overordnet set viser frontotemporal demens desværre, hvor dybt en sygdom kan påvirke hele livet for en person og deres pårørende. Det er væsentligt, at samfundet udvikler en forståelse for de udfordringer, der er forbundet med denne og andre former for demens. Viden om symptomerne og deres virkninger er første skridt til at imødekomme behovet for hjælp og tilbyde både de berørte og deres familiemedlemmer den nødvendige støtte.