Er moderens koffeinforbrug forbundet med børns vækst, og er der sådanne sammenhænge i lavforbrugsgrupper?

Er moderens koffeinforbrug forbundet med børns vækst, og er der sådanne sammenhænge i lavforbrugsgrupper?

I dag foregår koffeinforbruget oftest i form af te, kaffe og koffeinholdige læskedrikke. Med kaffes stimulerende virkninger har de fleste mennesker svært ved at begrænse den på trods af bekymringer om dens sundhedseffekter. Et nyt blad udgivet i JAMA netværk åbnet diskuterer sammenhængen mellem koffeinforbrug under graviditeten og afkommets fremtidige vækst.

Lernen: Assoziation des mütterlichen Koffeinkonsums während der Schwangerschaft mit dem Wachstum des Kindes. Bildnachweis: Galina Zhigalova/Shutterstock

indledning

Omkring 80 % af amerikanske kvinder drikker kaffe under deres graviditet. Koffein er en hjernestimulerende forbindelse og akkumuleres i fostervæv på grund af mangel på metaboliske veje i denne fase af livet.

Tidligere forskning, som den, der er udført af National Institute of Child Health and Human Development (NICHD) Føtal Growth Studies, antydede en negativ effekt af koffeinforbrug under graviditeten, selv ved niveauer så lave som 50 mg, mængden i en halv kop kaffe om dagen, afhængigt af størrelsen og vægten af ​​babyen ved fødslen. Andelen af ​​babyer født med en fødselsvægt på under 2,5 kg eller babyer med lav fødselsvægt (LBW) var højere efter koffeinforbrug, primært på grund af reduceret fødselslængde og en reduktion i magert vævsmasse.

Omvendt har andre undersøgelser vist stigninger i spædbørns vægtøgning, spædbørns kropsmasseindeks (BMI) og fedme hos børn med stigende koffeinforbrug. Målet med den nuværende undersøgelse, kaldet Environmental Influences on Child Health Outcomes (ECHO-FGS) undersøgelsen, var at følge op på tidligere forskning udført i en undergruppe af NICHD Fetal Growth Studies-Singletons afkom-kohorten.

ECHO-FGS-undersøgelsen blev udført fra 2017 til 2019 på ti steder med over tusinde mor-spædbarn-dyader fra NICHD Fetal Growth Studies Singletons-kohorten. Både overvægtige og normalvægtige mødre blev inkluderet sammen med deres børn i alderen 4 til 8 år. Kvinderne kom fra forskellige baggrunde.

Forskerne gennemførte også en undersøgelse med høj koffeineksponering. Dette var Collaborative Perinatal Project (CPP) på 12 steder på gravide kvinder og deres afkom.

For begge grupper af deltagere blev alders- og kønsnormaliseret BMI beregnet sammen med z-scores for BMI, vægt og højde i forhold til de omtrentlige forskelle i standardiseret vægt og højde efter syv år, hvilket var tidspunktet for et besøg på CPP og den gennemsnitlige målingsalder for ECHO-FGS.

Koffein metaboliseres hurtigt i kroppen, primært til paraxanthin. I første trimester sker dette inden for tre timer, men kan vare op til ti timer i slutningen af ​​graviditeten. Derfor besluttede forskerne at måle både koffein- og paraxanthinniveauer for at se en sammenhæng med barnets vækst.

Hvad viste undersøgelsen?

I ECHO-FGS undersøgelsen var de laveste koffeinkoncentrationer hos kvinder med sort baggrund, typisk yngre og ikke gravide, ugifte eller uden partner, med lavere social og uddannelsesmæssig baggrund og lavere indkomstniveau. Børnene var i gennemsnit omkring syv år gamle på tidspunktet for undersøgelsen, hvor omkring en fjerdedel var over BMI-kriteriet for normal.

Den gennemsnitlige koncentration for koffein var ~170 ng/ml og for paraxanthin ~74 ng/ml, svarende til et koffeinforbrug på mindre end 50 mg pr. dag. Højde Z-score faldt med mere end en femtedel i fjerde kvartil af forbruget sammenlignet med de første mellem fire og otte år, svarende til en afkortning på omkring 1,5 cm i en alder af syv.

Breath Biopsy®: The Complete Manual eBook

Introduktion til åndedrætsbiopsi, herunder biomarkører, teknologi, applikationer og casestudier. Download en gratis kopi

Ved at sammenligne den tredje kvartil med den første faldt vægten i den foregående kohorte med over en fjerdedel, hvilket betyder, at børnene i gennemsnit var 1,1 kg lettere i en alder af syv. Lignende resultater var tilgængelige for paraxanthin.

Der blev ikke observeret nogen forskel i BMI, fedtmasse eller fedtprocent, hvilket udelukker en stigning i risikoen for fedme eller overvægt for både koffein og paraxanthin.

I CPP-undersøgelsen var gennemsnitskoncentrationerne for koffein og paraxanthin meget højere på henholdsvis 625 og 296 ng/ml, svarende til to kopper kaffe om dagen. Når de blev analyseret efter kvintil, var børn født af dem i den laveste forbrugskvintil højere end dem, hvis mødre faldt i den højeste forbrugskvintil.

Højdeforskellen steg ved afslutningen af ​​undersøgelsen ved otte års alderen, fra 16 % ved 4 års alderen til 37 % ved otte års alderen. På dette tidspunkt var børnene i den mindst forbrugende kvintil 0,7 til 2,2 cm højere end børnene i den højest forbrugende kvintil. Der var dog ingen signifikant forskel i vægt mellem kvintiler.

BMI var højere hos kvinder i anden og tredje kvintil i en alder af syv og otte år. I begge undersøgelser havde børns køn ingen indflydelse på disse sammenhænge.

Hvad er virkningerne?

Resultaterne af, at både koffein- og paraxanthinkoncentrationer i moderens blod var forbundet med mindre børnehøjde ved otte års alderen i to forskellige kohorter med forskellige mønstre for koffeinforbrug, er signifikante. Reduktionen svarer til mødres rygning under graviditeten.

Bortset fra højdereduktion blev børns vægt reduceret med stigende forbrug, men kun i tredje kvartil og tredje kvintil i ECHO-FGS og CPP undersøgelserne.

Det er bekymrende, at "moderens koffeinforbrug er forbundet med langsigtet fald i spædbørns højde, selv når moderens forbrug er under de nuværende anbefalinger på 200 mg pr. dag."

Tidligere undersøgelser har vist, at manglende vægtøgning normalt er forbundet med en højere risiko for hjerte- og stofskiftesygdomme samt fedme og diabetes hos voksne. Mekanismen kunne være via direkte effekter af koffein og paraxanthin på fosteret, da begge krydser placenta, men ikke kan metaboliseres af fosteret. Øget maternel glukokortikoidsekretion på grund af koffein med hæmning af føtale glukokortikoid kataboliske veje kan også spille en rolle i akkumuleringen af ​​koffein og dets metabolitter i fosteret.

Dette kan påvirke den endokrine regulering af fostervækst via hypothalamus-hypofyse-binyreaksen eller ved at øge insulinvirkningen i fosteret på grund af glukokortikoid-induceret insulinfølsomhed. Dette understøtter udviklingsparadigmet for sundhed og sygdom medieret af metaboliske forstyrrelser i fosterlivet.

I undersøgelsen, der gik forud for den nuværende, rapporterede de samme forskere et potentiale for en sådan metabolisk dysregulering i form af intakt fedtmasse, men reduceret mager masse ved koffeineksponering.

Nogle forskere har fundet ud af, at vægten stiger over tid med højere koffeinforbrug, sammenlignet med et fald over tid ved lavt forbrug. Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke blev fundet en sådan risiko for fedme eller overvægt blandt børnene i denne undersøgelse. Dette kunne tyde på, at moderens koffeinforbrug op til en vis tærskel måske ikke har en positiv effekt på barnets vægt, men kan være forbundet med lavere vægt.

Fremtidig forskning om koffeinforbrug under graviditet bør følge barnets vækst gennem puberteten og derefter for at afgøre, om højdeforskelle fortsætter med at udvide sig ind i voksenalderen, og om mindre højde forbundet med moderens koffeinforbrug giver en større risiko for kardiometabolisk dysfunktion.

Reference:

• Gleason, J. et al. (2022) „Assoziation des mütterlichen Koffeinkonsums während der Schwangerschaft mit dem Wachstum des Kindes“, JAMA Network Open, 5(10), p. e2239609. doi: 10.1001/jamanetworkopen.2022.39609.

.