Hvad du behøver at vide om diabetes

Hvad du behøver at vide om diabetes

INDLEDNING

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen var diabetes for få årtier siden en sjælden sygdom i både udviklede lande og udviklingslande. I dag er historien anderledes. Det anslås i øjeblikket, at over 143 millioner mennesker verden over er ramt af sygdommen. Dette tal er konstant stigende, og over 220 millioner mennesker forventes at leve med diabetes i 2020, hvis de nuværende tendenser fortsætter.

Alene i USA lever 18,2 millioner mennesker (6,3 % af befolkningen) med diabetes. Yderligere 13 millioner mennesker er blevet diagnosticeret med diabetes. Desværre ved 5,2 millioner (eller næsten en tredjedel) ikke, at de har sygdommen.

Tallet for Nigeria er ikke let tilgængeligt, men det anslås, at over 1,5 millioner mennesker lider af diabetes i Nigeria.

I udviklede lande er de fleste diabetespatienter over tres, men i udviklingslande rammer diabetes mennesker i deres bedste alder.

HVAD ER DIABETES?

Diabetes mellitus (eller simpelthen diabetes) er afledt af det græske ord "Diabeinein", der betyder "at gå igennem", der beskriver en masse vandladning, og mellitus fra det latinske ord, der betyder "sødet med honning." Disse to ord betyder sødet urin eller sukker i urinen.

Diabetes er en sygdom, hvor kroppen ikke producerer eller bruger insulin korrekt. Insulin er et hormon, der er nødvendigt i kroppen for at kontrollere den hastighed, hvormed sukker, stivelse og andre fødevarer omdannes til glukose, som er nødvendig som energi til dagligdagen. Hormonet produceres og frigives

ind i blodet gennem et organ kaldet 'bukspytkirtlen'. Denne insulin hjælper med at holde blodsukkerniveauet inden for normale grænser. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sætter dette normale interval mellem

60 – 100 mg/dl (Før man spiser mad til dagen, derfor kaldes denne værdi for fastende blodsukker). I sundhedssektoren overstiger blodsukkeret sjældent denne værdi på trods af flere glukosebehov i forskellige situationer.

Efter et måltid lagrer leveren glukosen fra måltidet som glykogen og frigiver det til blodet mellem måltiderne. Insulinets rolle er at kontrollere denne opbevaring og frigivelse af glukose. Det sikrer, at mængden af ​​glukose i blodet ikke overstiger eller falder under normalområdet på et givet tidspunkt.

Typer af diabetes

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anerkendes fem klasser af diabetes, disse er; Insulinafhængig diabetes mellitus (IDDM) eller diabetes type I, ikke-insulinafhængig diabetes mellitus (NIDDM) eller diabetes type II, svangerskabsdiabetes, diabetes insipidus og bronzediabetes.

INSULINAFHÆNGIG/TYPE I-DIABETES: Denne type diabetes blev oprindeligt kaldt ungdomsdiabetes, fordi den rammer teenagere og unge voksne. Det er forårsaget af en pludselig fejl i bugspytkirtlen til at producere insulin. Det er derfor en akut sygdom, der viser sig med tørst, polyuri (store mængder urin), diurese og vægttab. Type I diabetes er ikke almindelig og tegner sig for mindre end 10 % af alle diabetestilfælde.

IKKE-INSULINAFHÆNGIG / TYPE II DIABETES: Dette er den mest almindelige type diabetes, der tegner sig for mere end 80 % af alle diabetestilfælde. Det findes hos voksne og ældre. Denne type diabetes udvikler sig gradvist (ubemærket) over en længere periode og er karakteriseret ved insulinmangel, mangel på insulin i blodet eller kroppens manglende evne til at bruge den frigivne insulin (insulinresistens). På grund af dens langsomme og gradvise begyndelse forbliver den normalt uopdaget, indtil en eller flere af dens langsigtede komplikationer opstår.

I modsætning til type I diabetes kan insulinniveauet i blodet hos en type II diabetiker være normalt eller endda højt, men på grund af insulinresistens mangler den ønskede effekt, og det er almindeligt hos overvægtige.

Svangerskabsdiabetes: Denne type diabetes opstår under graviditeten og forsvinder inden for 3 uger efter fødslen. Det anslås, at 3 % af alle graviditeter er forbundet med svangerskabsdiabetes, og næsten halvdelen af ​​disse patienter er tilbøjelige til at udvikle permanent diabetes senere i livet.

HVAD FORÅRSAGER DIABETES.

Som med hypertension og andre ikke-smitsomme sygdomme kan der ikke tilskrives klare årsager til den mest almindelige type diabetes (type II diabetes, type I diabetes sekundært til bugspytkirtelsvigt). Nogle faktorer vides dog at øge sandsynligheden for at udvikle diabetes, og disse kaldes risikofaktorer. For eksempel er indolente og velernærede populationer 2 til 20 gange mere tilbøjelige til at udvikle type II diabetes end aktive og magre populationer af samme race. Nogle andre faktorer, der vides at øge dine chancer for at udvikle diabetes, omfatter:

Fedme: Det anslås, at tre fjerdedele (¾) af alle patienter med type II-diabetes er overvægtige. Indolente og velhavende livsstile bidrager til dette. Det menes, at et vægttab på 10 kg kan reducere fastende blodsukkerniveauer med næsten 50 md/dl. En aktiv livsstil med hyppig motion er også kendt for at øge insulinfølsomheden.

Den internationale standard for måling af overvægt og fedme er baseret på en værdi kaldet BODY MASS INDEX (BMI). Denne værdi udledes ved at dividere kropsvægten (i kilogram) med kvadratet af højden (i meter).

dvs. BMI = kropsvægt (Kg) / højde2 (meter).

Bemærk: 1 fod = 0,305 meter.

For voksne foretrækkes et BMI på under 25 kg/m2.

25 – 29 kg/m2 anses for overvægtig og over 30 kg/m2 betragtes som fedme.

Familiehistorie: En familiehistorie med diabetes øger sandsynligheden for at udvikle sygdommen. I en sådan situation er det meget vigtigt at føre en sund livsstil og konstant overvåge blodsukkerniveauet.

ALDER OG RACE: De fleste patienter med type II diabetes er over 40 år på sygdomstidspunktet. Imidlertid er andelen af ​​stigning i forekomsten af ​​denne sygdom med alderen højere hos personer med en familiehistorie med diabetes, fedme og sandsynligvis hos dem med en stillesiddende livsstil. Derudover er diabetes mere almindelig blandt afrikanere, afroamerikanere, latinoer, indfødte amerikanere og asiatiske amerikanere. At tilhøre en af ​​racerne er i sig selv en risikofaktor.

Historie om svangerskabsdiabetes: En kvinde øger også sin chance/mulighed for at udvikle permanent diabetes senere i livet.

DU KAN FOREBYGGE/UDSINKE DIABETES!

Diabetes har ingen permanent kur, når den først udvikler sig, er den behandlet for livet. Men du kan forhindre dig selv i nogensinde at falde i denne livslange smerte. Før diabetes opstår hos mennesker, er den næsten altid forudgået af en situation kaldet PRE DIABETES. En situation, hvor blodsukkeret er højere end normalt, men endnu ikke tilstrækkeligt til at blive diagnosticeret som diabetes. Desværre, hvis du ikke tjekker dit blodsukker regelmæssigt, ved du ikke, hvornår du falder ind under denne kategori.

Præ-diabetes er en alvorlig medicinsk situation i sig selv, men den kan stadig vendes ved at ændre kostvaner og øge den fysiske aktivitet. For at bestemme blodsukkeret skal der laves en test kaldet fastende blodsukker. Denne test måler mængden af ​​glukose (sukker) i blodet, før du spiser et måltid for dagen. Det måles i milligram pr. deciliter (mg/dL).

En værdi under 100 mg/dl anses generelt for normal, mens en værdi på mere end 100 mg/dl, men mindre end 120 mg/dl endnu ikke er fuld diabetes og derfor betragtes som præ-diabetes. En person med prædiabetiske blodsukkerniveauer skal tage akutte skridt for at sænke deres blodsukker eller risikere livslang diabetes.

Det skal dog understreges, at de racemæssige og genetiske faktorer, der disponerer for diabetes, stadig er uden for menneskelig forståelse og kontrol. Det giver derfor mening at reducere alle faktorer, der kan påvirkes af mennesker, til det absolutte minimum. De fleste af disse faktorer har at gøre med sociale arbejds- og kostvaner.

Følgende tips kan hjælpe med at reducere din risiko for diabetes:

* Tabe sig. Fedme ser ud til at være den vigtigste faktor i diabetes. Det er meget vigtigt at reducere kropsvægt og fedt og opretholde en gennemsnitlig kropsvægt. Til dette formål anbefales et body mass index (BMI) på mindre end 25 kg/m2 for mænd og mindre end 24 kg/m2 for kvinder.

* Øge den fysiske aktivitet. Det er et bevist faktum, at diabetes er mere almindelig hos mennesker, der fører en stillesiddende, velhavende livsstil. Simple dynamiske øvelser såsom rask gang i 30-50 minutter om dagen eller 3-5 gange om ugen har vist sig at være meget nyttige. Motion reducerer kropsvægt og fedt, øger hjertefunktionen, reducerer risikoen for diabetes og fremmer også følelser og sund livsstil.

* Reducer eller eliminer alkohol. At drikke mere end 2 enheder om dagen har vist sig at have negative virkninger på kroppen. Alkohol som et vanedannende stof gør det meget svært at opretholde en vis mængde over længere tid. Det er derfor bedre at forsøge helt at undgå alkohol.

* Undgå at ryge. Cigaretrøg har vist sig at indeholde flere giftige stoffer. Cigaretrygning og alkohol er blevet forbundet med flere sygdomme. Rygestop vil helt sikkert mindske chancerne for flere andre sygdomme end diabetes.

* Magt gode spisevaner, såsom:

* Reducer fed mad og junk

* Spis mere fisk og fjerkræ (hudfri er bedre).

* Hvidløg sænker blodtrykket kolesterolniveauer; tilføje det til din kost i ny og næ.

* Reducer antallet af æg, du spiser til 3-4 ugentligt (bedre kogt end stegt).

* Reducer saltindtaget til mindre end 5,8 gram dagligt.

* Spis flere grøntsager og fiberrige fødevarer, især frugter.

* Hold endelig øje med dit fastende blodsukker, fordi det er den eneste måde, du ved, når du er i problemer.

KONKLUSION

Diabetes og forhøjet blodtryk er så tæt forbundet, at der kræves en omfattende plejeplan, der omhandler kostvaner, sociale og miljømæssige faktorer. Adskillige livsstilsændringer såsom regelmæssig motion, opretholdelse af en moderat kropsvægt, reduceret fedtindtag og indtagelse af en kost rig på fibre bidrager til et normalt, sundt liv. Disse foranstaltninger er kendt for at øge insulinfølsomheden og også sænke blodtrykket.

Afslutningsvis er det meget vigtigt at skabe et mere sundhedsbevidst individ i befolkningen. Et folk, der praktisk talt tror, ​​at det er bedre og billigere at forebygge en sygdom end at behandle den, når den først er blevet stærkere. Desuden kan sundhedsvæsenet ikke adskilles fra almindelige lægetjek, da de to går hånd i hånd. Der er ingen måde at opdage flere ikke-smitsomme sygdomme uden at gennemgå regelmæssige lægeundersøgelser. Betydningen af ​​disse kontroller kan ikke understreges nok.

Vær i live for dit helbred. Kend dit blodsukkerniveau og lev et sundere liv uden smerter ved diabetes.

Inspireret af Kazeem Adefemi