Hvad er sammenhængen mellem hukommelsestab og kørsel?

Kognitive ændringer med alderen kan påvirke køresikkerheden.

Du har lige været hos din læge og er blevet diagnosticeret med let kognitiv svækkelse eller Alzheimers sygdom. Betyder det, at du ikke skal køre bil?

Mange hjernesystemer skal arbejde sammen, når de kører bil

Kørsel er en kompliceret færdighed og en farlig aktivitet. I 2021 døde næsten 43.000 mennesker i bilulykker i USA.

Ud over et godt fysisk helbred kræver kørsel, at mange hjernesystemer arbejder sammen. Den tænkende del af din hjerne består af fire par lapper – occipitale, temporale, parietale og frontale – i venstre og højre hemisfære, og alle er aktive, når du kører:

• Das visuelle Objektsystem in Ihrem Okzipital- und Schläfenlappen verarbeitet die Bilder, die von Ihren Augen kommen, damit Sie Autos, Fahrräder und Fußgänger unterscheiden können.
• Das visuell-räumliche System in Ihrem Okzipital- und Parietallappen bestimmt, wo sich Autos, Fahrräder und Fußgänger auf der Straße befinden, wie schnell sie sich bewegen, und sagt voraus, wo sie in wenigen Sekunden sein werden.
• Das Aufmerksamkeitssystem in Ihren Parietallappen und das Hörsystem in Ihrem oberen Temporallappen halten Sie wachsam gegenüber Autohupen und anderen Anzeichen von Gefahr.
• Das Entscheidungsfindungssystem in Ihren Frontallappen verwendet diese visuellen, auditiven, räumlichen und Bewegungsinformationen, um zu bestimmen, wie schnell Sie fahren sollten und ob Sie abbiegen müssen.
• Das motorische System in Ihren Frontallappen übersetzt diese Entscheidungen dann dahingehend, wie stark Ihr Fuß auf die Pedale tritt und ob Ihre Hände das Lenkrad drehen.

Kørsel kombinerer bevidst og ubevidst hjerneaktivitet

"Wow," tænker du måske, "hvordan kan jeg udføre alle disse aktiviteter, mens jeg kører og stadig synge med i radioen, lytte til en lydbog eller tale med min ven på passagersædet?" Svaret er, at når du først har lært at køre, er det meste af din rutinekørsel automatisk og ubevidst. Faktisk er der voksende beviser på, at du gennemgår de fleste af dine daglige rutiner automatisk uden nogen bevidst kontrol over dine handlinger. Af denne grund kan det at blive distraheret under kørslen få dig til at arbejde på autopilot, når du ønskede at gå til købmanden.

Men dit bevidste sind tager kontrol, når situationen kræver det. Så hvis du kører i en snestorm, i regnen eller på en iset vej, vil dit bevidste sind fokusere sin opmærksomhed på din kørsel. Derfor holder du op med at synge, sætter lydbogen på pause og beder din ven om at holde ud et minut i disse situationer.

Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme hæmmer kørslen

Alzheimers sygdom og andre former for demens påvirker en række forskellige hjerneregioner, herunder alle fire lapper. Af denne grund udviser mennesker med Alzheimers sygdom ofte nedsat syn, hørelse, opmærksomhed og evner til at træffe beslutninger. Det er dog ikke alle med Alzheimers, der behøver at stoppe med at køre bil. Dette afhænger af både den generelle sværhedsgrad af tilstanden og de specifikke kognitive evner, der påvirkes.

Alzheimers sygdom begynder stille med en ophobning af plak og sammenfiltring i hjernen, men ingen symptomer. Når sygdommen begynder at påvirke tænkning og hukommelse, men funktionen er normal, har den nået stadiet med mild kognitiv svækkelse. Når funktionen er nedsat, er den nået til demensstadiet. Hvis kun en eller to komplicerede aktiviteter påvirkes (såsom at betale regninger), er Alzheimers sygdom i et meget mildt stadium af demens.

En undersøgelse viste, at personer med Alzheimers havde et gennemsnit på 0,09 bilulykker om året sammenlignet med 0,04 ulykker for raske voksne på samme alder. En anden undersøgelse viste, at personer med Alzheimers sygdom i stadierne af mild kognitiv svækkelse og meget mild demens havde lignende svækkelser som 16- til 20-årige bilister. På den ene side har personer med Alzheimers en øget risiko for at køre bil. På den anden side, når Alzheimers sygdom er meget mild, svarer ulykkesraten til nybegyndere - en gruppe, som vi som samfund tillader at køre med få eller ingen begrænsninger.

Bør personer med Alzheimers sygdom køre bil?

American Academy of Neurology har udgivet retningslinjer for at hjælpe læger med at vide, hvornår personer med Alzheimers og andre demenssygdomme bør holde op med at køre bil. Disse retningslinjer blev efterfølgende valideret gennem en pårørendeundersøgelse. Retningslinjerne foreslår, at læger overvejer følgende faktorer, fordi risikoen for ulykker øges, når flere af disse faktorer er til stede:

• Berichten Betreuer über geringe oder unsichere Fahrfähigkeiten?
• Gibt es eine Historie von Zitaten?
• Gibt es eine Vorgeschichte von Abstürzen?
• Fahren sie weniger als 60 Meilen pro Woche?
• Vermeiden sie das Autofahren in bestimmten Situationen?
• Zeigen sie Aggression oder Impulsivität beim Fahren?
• Ist ihre Wahrnehmung bei Standardtests beeinträchtigt?
• Gibt es Hinweise auf andere Faktoren, die ihre Fahrtüchtigkeit beeinträchtigen können, wie Alkoholkonsum, Medikamente, die kognitive Beeinträchtigungen, Schlafstörungen, Sehbehinderungen oder motorische Beeinträchtigungen verursachen?

Mit råd

Hvis du er blevet diagnosticeret med en hukommelsesforstyrrelse, så bed et familiemedlem (eller en nær ven) om at køre med dig i bilen hver måned. Et af dine voksne børn ville være bedst. Hvis dine børn føler sig trygge ved at køre, betyder det normalt, at de kører sikkert.

Bemærk, at jeg ikke er bekymret, hvis du tager et forkert sving eller farer vild. Hvis du farer vild, kan du bruge en GPS eller telefonapp eller spørge nogen om vej. Det eneste, jeg bekymrer mig om, er, at du er en sikker bilist og ikke udsætter dig selv eller andre for fare på vejen.

Hvad hvis din familie føler, at din kørsel er usikker, men du tror, ​​du er en god chauffør? Tag en køreprøve på dit lokale bilkontor eller genoptræningsklinik. Dette er en fantastisk måde at bevise over for din familie, at du er en sikker chauffør. Hvis du fejler testen, så hav modet til at opgive nøglen. Tag en taxa, brug en samkørselsapp, eller endnu bedre, kør med en ven.