Hvor godt forebygger koloskopi tyktarmskræft? Hvad du behøver at vide

Medierapporter om en ny undersøgelse har udløst stort set ubegrundet kontrovers.

Kolorektal cancer (CRC) er den næststørste årsag til kræftdød blandt amerikanere. Guldstandardscreeningstesten, koloskopi, udføres på cirka 15 millioner mennesker i USA hvert år. I 2021 sænkede US Preventive Services Task Force den anbefalede screeningsalder fra 50 til 45 på grund af stigende forekomst af CRC hos yngre mennesker. For visse patienter, herunder dem med en familiehistorie med tidligt opstået CRC eller sygdomme som inflammatorisk tarmsygdom, kan screeningen også begynde før 45 års alderen.

Tidligere forskning viser, at koloskopi er forbundet med en reduktion af nye tilfælde af tyktarmskræft med op til 69 % og en reduktion på 88 % i risikoen for død. Da flere nyhedsrapporter beskrev resultaterne af et nyligt randomiseret koloskopiforsøg som skuffende (se eksempler her og her), kom det som en overraskelse for mange - inklusive nogle eksperter som os, der omhyggeligt finkæmmede undersøgelsen.

Hvorfor er koloskopi guldstandarden for screening af kolorektal cancer?

Som mange ved, går en koloskopi ud på at indsætte et langt, fleksibelt rør med et kamera for enden i endetarmen. En højtuddannet gastroenterolog eller kirurg leder røret op i tyktarmen og leder efter vækster kaldet polypper eller andre abnormiteter, herunder kræft i tidligt stadium. Koloskopi kan ikke kun identificere potentielt præcancerøse polypper, kaldet adenomer, men også tillade dem at blive fjernet. En lignende (men mindre omfattende) screeningtest kaldet fleksibel sigmoidoskopi evaluerer kun den nedre tyktarm og kan gå glip af kræftsygdomme længere i tyktarmen, som har en tendens til at have en dårligere prognose.

Andre screeningstest for CRC kan ikke lokalisere eller fjerne polypper. De leder efter blod eller unormalt DNA i afføringen, hvilket kunne indikere en polyp eller kræft. Disse omfatter fækale okkult blodprøver og fækale immunkemiske tests, som påviser blod, og Cologuard, som påviser blod og unormalt DNA.

Alle disse nøglefaktorer gør koloskopi til det foretrukne valg.

Hvad fortæller denne nye undersøgelse os om koloskopi?

Udgivet iNew England Journal of MedicineUndersøgelsen var et randomiseret kontrolleret forsøg, der involverede 84.585 personer mellem 55 og 64 år i Norge, Polen og Sverige, som ikke tidligere havde gennemgået screening. Deltagerne modtog enten en invitation til en screeningkoloskopi eller ingen invitation. Forskere fulgte deltagerne i 10 til 15 år for at sammenligne antallet af kolorektale cancere og dødsfald fra CRC i hver gruppe.

Kun 42 % af de personer, der blev inviteret til en koloskopi, tog imod invitationen. Data fra alle inviterede personer, uanset om de rent faktisk har gennemgået en koloskopi, kaldes "intention-to-screen"-analyse. Som mange nyhedsrapporter med rette bemærkede, viste intention-to-screen-analysen en 18 procent reduktion i efterfølgende tyktarmskræft og ingen signifikant reduktion i dødsfald. Det er dog vigtigt, at når kun personer, der rent faktisk havde en koloskopi, blev analyseret (kendt som en "per protokol"-analyse), reducerede koloskopi tilfælde af kolorektal cancer med 31 % og CRC-relaterede dødsfald med 50 %.

Hvorfor er disse resultater så forskellige?

I denne undersøgelse gennemgik en relativt lille procentdel (42 %) af de personer, der blev inviteret til en koloskopi, faktisk proceduren sammenlignet med en frekvens på 60 % af voksne i USA, hvor koloskopi i vid udstrækning anbefales. Denne lave deltagelsesrate er hovedårsagen til, at intention-to-screen-analysen viste lavere detektions- og dødsrater end pr-protokolanalysen. Du finder jo ikke noget, hvis du ikke leder efter det.

Dermed ikke sagt, at intention-to-screen analyse er meningsløst. Det retter vores fokus mod reelle barrierer, der fører til den lave deltagelsesrate. For eksempel:

• Hat die Einladung der Untersucher die Vorteile der Koloskopie angesichts der fehlenden Möglichkeit für ein ausführliches, persönliches Gespräch mit einem Arzt angemessen vermittelt?
• Konnten sich die Menschen für das Verfahren von der Arbeit frei nehmen?
• Fanden einige die Vorbereitung zu entmutigend?

Vi ved, at disse faktorer kan forhindre folk i at få en anbefalet koloskopi.

Hvad er ellers vigtigt at vide?

En vigtig begrænsning ved undersøgelsen er, at påvisningsraten af ​​forstadier til kræft ved koloskopi var lavere (31 %) end normalt i USA (ca. 40 %). En lavere detektionsrate kan resultere i, at færre polypper fjernes, og derved svække potentialet for færre fremtidige dødsfald fra CRC.

Kræft vokser jo ikke fra den ene dag til den anden. Forstadier til kræft kan tage år at udvikle sig til kræft, hvis de ikke kontrolleres. Derfor planlægger forfatterne at gentage deres analyse om 15 år for at finde ud af, om fordelene ved screening af koloskopi øges over tid.

Konklusion: Skal du gennemgå en screeningkoloskopi eller ej?

Ja! Helt sikkert, ja.

Meddelelsen fra denne undersøgelse er, at dødsfald fra tyktarmskræft reduceres til det halve, når folk gennemgår screeningkoloskopi. Det er en kæmpe reduktion! Og selvom CRC-dødsraten ofte er den nederste linje af undersøgelser, er det vigtigt at overveje vanskelighederne forbundet med en kræftdiagnose – økonomiske omkostninger, fysiske omkostninger ved operation, kemoterapi og stråling – samt lidelsen forårsaget af selve sygdommen. Denne undersøgelse lærer os, at koloskopier fungerer ganske godt, når de er færdige, og at vi stadig skal arbejde på at gøre koloskopi mere tilgængelig, så flere mennesker kan få gavn af screening.