Indsigt i børns accept af spiselige insekter

Indsigt i børns accept af spiselige insekter

En nylig undersøgelse om acceptabiliteten af ​​insektføde, offentliggjort i Præference for mad og kvalitet fandt, at visse typer insektprodukter var mere populære blandt danske børn.

Lernen: Akzeptanz von Insektennahrung bei dänischen Kindern: Auswirkungen der Bereitstellung von Informationen, Nahrungsneophobie, Ekelempfindlichkeit und Arten auf die Bereitschaft, es zu versuchen. Bildnachweis: Charoen Krung Photography/Shutterstock

baggrund

Den stigende efterspørgsel efter animalsk protein har flyttet fokus til alternative proteinkilder udover konventionelt animalsk kød. Insekter har været brugt som fødekilde siden oldtiden. Spiselige insekter er gode proteinkilder og fungerer som et alternativ til traditionelt kød. Afsky og neofobi betragtes som de vigtigste barrierer for introduktionen af ​​nyere fødevarer.

Faktorer, der påvirker accept af insektfødevarer, omfatter villighed til at spise, madneofobi, afsky, følsomhed, tidligere eksponering, fødevarens sensoriske egenskaber og præsentation af insektbaserede produkter. Madvæmmelse kan være relateret til patogenundgåelsestræk, kulturspecifik eller vilkårlig. Opfattet kulturel uspislighed er også en modstandsdygtig barriere for accept af nye fødevarer.

De fleste insekter anses for uspiselige. Ikke desto mindre kan den voksende debat om traditionelle proteinkilders uholdbarhed give mulighed for at introducere insektbaserede fødevarer i den vestlige kost. Fordelene omfatter miljøbeskyttelse og bæredygtighed.

Studiet

Denne undersøgelse blev udført på børn og undersøgte virkningerne af undervisning i tre typer information: smag, sundhed og bæredygtighedsfordele ved insektbaserede fødevarer på villigheden til at spise insektbaserede fødevarer.

Undersøgelsen havde også til formål at bestemme forholdet mellem fødevareneofobi, afsky og insektarters egenskaber på insektfødeaccept og at bestemme, hvilke insektbaserede fødevaretyper der var mest ønskværdige. Undersøgelsen omfattede 181 elever i alderen 9 til 13 år fra danske skoler.

Det indebar at sende en online-undersøgelse og foredrag for studerende til lærere på forhånd. Undersøgelsen bestod af tre dele - et spørgeskema før eksponering, spørgeskema under eksponering og et spørgeskema efter eksponering.

Resultater

Af de 181 indsendte spørgeskemaer blev 26 diskvalificerede. De deltagende elever kom fra seks danske skoler. Af deltagerne blev 62 introduceret til smagen af ​​de nye fødevarer, 71 blev informeret om de sundhedsmæssige fordele og 48 gennemgik bæredygtighedsinterventionen.

Alle undtagen to deltagere var opmærksomme på insektbaserede fødevarer; 49,7 % havde endda smagt insekter. Flertallet viste moderat interesse for at prøve insektbaserede fødevarer før og efter interventionen. Begge grupper omfattede drenge og piger i identiske proportioner.

Effekt af indgrebene

De fleste deltagere udtrykte bekymring over brugen af ​​fårekyllinger i mad. I tilfælde af bøffelorme viste interventionsgrupperne forskelle med hensyn til opdræt som husdyr. Mens flertallet enten var neutrale (grænsende til negative) over for brugen af ​​bøffelorme i mad.

Samlet set så bæredygtighedsinterventionen ud til at opnå de højeste score for at fremstille bøffelorme som acceptabel for husdyr, mens sundhedsinterventionen opnåede de laveste score. Smagsinterventionen førte dog ikke til nogen væsentlig uenighed. Derudover blev melorm vurderet højere på begge mål.

Effekt af neofobi

Ifølge Food Neophobia Test Tool (FNTT) har drenge vist sig at være mere neofile sammenlignet med piger. FNTT så ikke ud til at variere mellem populationer eller interventionsgrupper; vis, børn fra forskellige skoler eller klasser. Der var dog en stærk negativ sammenhæng mellem FNTT-scorer og WTT før og efter interventionen.

Effekt af afsky følsomhed

Deltagernes Food Disgust Scale (FDS) viste, at deltagerne havde en højere væmmelsesfølsomhed. FDS adskilte sig ikke efter køn, og der var heller ikke forskelle mellem interventionsgrupperne. Desuden var FDS ikke korreleret med KTT.

Korrelationen mellem FDS og FNTT var ubetydelig. Billedet af hele krikken fik en lavere hedonisk vurdering end bøffelormen. Småkager fik en overneutral hedonisk vurdering, mens proteinbarer, knækbrød, burgere og chips lavet af cricketmel ikke gjorde det. Falafel fik den laveste vurdering, og hele fårekyllinger fik den næstlaveste vurdering.

Især 43 børn blev klassificeret som neofile; 89 blev fundet at være neutrale og 47 blev diagnosticeret som neofobe. Den neofobe kategori havde en signifikant indflydelse på hedonisk respons, som havde lavere hedoniske vurderinger end det neofile segment.

Deltagernes opfattede egnethed af insekter som fødevareingredienser - insekter i småkager - fik højere vurderinger, efterfulgt af chips og burgere indeholdende insekter. Disse tre kategorier blev vurderet over neutrale med hensyn til egnethed som fødevarer. På den anden side blev proteinbarer, falafel, knækbrød og chokoladebarer med insektingredienser vurderet under neutrale, hvor falafel fik den laveste vurdering.

Konklusion

Resultaterne gav forbrugerindsigt om spiselige insekter blandt børn. I gennemsnit var danske børn ikke bekymrede over at prøve insektbaserede fødevarer. Derudover kan øge børns bevidsthed om fordelene ved insektbaserede fødevarer øge deres vilje til at prøve dem.

Reference:

• Erhard, A. et al. (2022) „Akzeptanz von Insektennahrung bei dänischen Kindern: Auswirkungen der Bereitstellung von Informationen, Nahrungsneophobie, Ekelempfindlichkeit und Arten auf die Bereitschaft, es zu versuchen“, Lebensmittelqualität und -präferenz, p. 104713. doi: 10.1016/j.foodqual.2022.104713. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0950329322001884

.