Sociale mediers beretninger om sund kost påvirker diætbeslutninger

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

"Bare to ugers beretninger på sociale medier om sund kost kan ændre dine spisevaner! Find ud af mere om den banebrydende undersøgelse fra Aston University." #Sundspisning #SocialMedia #AstonUniversity

"Schon zwei Wochen Social-Media-Konten über gesunde Ernährung können deine Essgewohnheiten verändern! Erfahre mehr über die bahnbrechende Studie der Aston University." #GesundeErnährung #SocialMedia #AstonUniversity
"Bare to ugers beretninger på sociale medier om sund kost kan ændre dine spisevaner! Find ud af mere om den banebrydende undersøgelse fra Aston University." #Sundspisning #SocialMedia #AstonUniversity

Sociale mediers beretninger om sund kost påvirker diætbeslutninger

Forskere ved Aston University fandt ud af, at folk, der fulgte sunde kostvaner på sociale medier i kun to uger, spiste mere frugt og grøntsager og mindre junkfood.

Tidligere forskning har vist, at positive sociale normer vedrørende frugt og grøntsager øger den enkeltes forbrug. Forskerholdet ønskede at undersøge, om positive fremstillinger af sundere fødevarer på sociale medier ville have samme effekt. Forskningen blev udført af Dr. Lily Hawkins, hvis doktorafhandling det var, overvåget af Dr. Jason Thomas og professor Claire Farrow i Institut for Psykologi.

Forskerne rekrutterede 52 frivillige, alle brugere af sociale medier med en gennemsnitsalder på 22, og delte dem op i to grupper. Frivillige i den første gruppe, kaldet interventionsgruppen, blev bedt om at følge sunde spise Instagram-konti ud over deres sædvanlige Instagram-konti. Frivillige i den anden gruppe, den såkaldte kontrolgruppe, blev bedt om at følge rapporter om indretning. Forsøget varede to uger, og de frivillige registrerede, hvad de spiste og drak i perioden.

Samlet set spiste deltagere, der fulgte rapporterne om sund kost, 1,4 ekstra portioner frugt og grøntsager om dagen og 0,8 færre energitætte fødevarer, såsom snacks med højt kalorieindhold og sukkersødede drikkevarer om dagen. Dette er en væsentlig forbedring sammenlignet med tidligere uddannelses- og sociale medier-baserede interventioner, der sigter mod at forbedre ernæringen.

Dr. Thomas og teamet mener, at tilhørsforhold er en nøglekomponent til at ændre spiseadfærd. For eksempel var effekten mere udtalt blandt deltagere, der følte sig forbundet med andre Instagram-brugere.

2018 NHS Health Survey for England-undersøgelsen viste, at kun 28% af den britiske befolkning indtog de anbefalede fem portioner frugt og grøntsager om dagen. Lavt forbrug af sådanne fødevarer er blevet forbundet med hjertesygdomme, kræft og slagtilfælde. Derfor er det afgørende at finde måder at tilskynde til højere forbrug. At introducere folk til positive sociale normer, bruge plakater i cafeterier, der opfordrer til grøntsagsforbrug, eller i barer for at modvirke farligt alkoholforbrug, har vist sig at virke. Sociale medier er blevet så udbredte, at forskere mener, at det kunne være en ideel måde at sprede positive sociale normer omkring højt frugt- og grøntforbrug, især blandt yngre mennesker.

Dette er blot et pilotinterventionsstudie i øjeblikket, men det er et ret spændende sæt resultater, da de tyder på, at selv nogle mindre ændringer af vores sociale medier-konti kan føre til væsentlige forbedringer i kosten, og det er helt gratis! Vores fremtidige arbejde vil undersøge, om sådanne interventioner faktisk ændrer vores opfattelse af, hvad andre indtager, og om disse interventioner også har varige effekter over tid.”

Dr. Jason Thomas, Institut for Psykologi

Dr. Hawkins, som nu er ved University of Exeter, sagde:

"Vores tidligere forskning har vist, at sociale normer på sociale medier kan påvirke fødevareforbruget, men denne pilot viser, at dette kan overføres til den virkelige verden. Selvfølgelig vil vi nu gerne forstå, om dette kan replikeres i et større samfundsudvalg." “


Kilder:

Journal reference:

Hawkins, L., et al. (2024) Kan sociale medier bruges til at øge frugt- og grøntforbruget? Et pilotinterventionsstudie.Digital sundhed. doi.org/10.1177/20552076241241262.