Fejl i sundhedsvæsenet: Hver femte behandling indebærer risici
Ifølge årlig statistik fra Lægestyrelsen døde 74 patienter i 2022 på grund af behandlingsfejl. Eksperter opfordrer til obligatorisk indberetning.

Fejl i sundhedsvæsenet: Hver femte behandling indebærer risici
I Tyskland er der alarmerende rapporter om sikkerheden ved medicinske behandlinger. Ved et arrangement i Berlin præsenterede Lægetjenesten sin årlige statistik for 2023, som viser, at 75 patienter døde sidste år som følge af alvorlige behandlingsfejl. Disse fejlbehandlinger, der er klassificeret som "aldrig hændelser", er alvorlige medicinske fejl, som eksperter siger aldrig bør forekomme. Eksempler på sådanne fejl omfatter sammenblanding af patienter eller forkert administration af medicin.
Sundhedsmyndighederne registrerede omkring 150 af disse alvorlige hændelser sidste år. Dette er en del af et større problem i sundhedsvæsenet. I 2022 var der stadig 84 dødsfald som følge af medicinske fejl, hvilket understreger situationens hastende karakter.
Indberetnings- og oplysningsprocedurer
Lægetjenestens administrerende direktør, Stefan Gronemeyer, efterlyser et obligatorisk indberetningssystem for sådanne hændelser, da der i øjeblikket ikke er en standardiseret procedure. Den nuværende proces er rudimentær: Patienter, der mener, at de har begået en fejl, skal kontakte deres sygesikringsselskab, som så lader lægetjenesten undersøge sagen. Det er den eneste måde, hændelserne kommer ind i statistikken. Dette fører til, at mange tilfælde af medicinske fejl ikke bliver registreret.
Statistisk set indledte eksperter en undersøgelse i næsten 12.500 sager i 2023. I 71,1 procent af sagerne kunne der dog ikke bevises forseelser fra lægepersonalets side. Men i omkring 21,5 procent af tilfældene, hvilket svarer til 2.679 behandlingsfejl, led patienterne påviselig skade. Disse tal er alarmerende, især da de næsten ikke har ændret sig over en længere periode.
Konsekvenser af behandlingsfejl
Virkningen af sådanne fejl kan være ødelæggende. Mens skaden i de fleste tilfælde (65,5 procent) kun er midlertidig, lider omkring 29,7 procent af de berørte patienter med varige svækkelser. Lægestyrelsen konstaterede, at 180 af de fejlrelaterede varige mén sidste år blev klassificeret som alvorlige, hvilket betyder, at patienter for eksempel er plejetrængende, blinde eller lamme. Eksperter anslår, at der forekommer undgåelige skader i én procent af alle indlæggelsesbehandlinger, hvor omkring 17.000 undgåelige dødsfald på tyske hospitaler antages hvert år.
Et andet bekymrende aspekt er det urapporterede antal medicinske fejl, som sandsynligvis er meget højere end registreret. For at lære af disse hændelser og undgå fejl opfordrer Lægestyrelsen til systematisk overvågning og et pseudonymt indberetningskrav.
Kritikken af den nuværende fejlhåndteringskultur i det tyske sundhedsvæsen bliver stadig mere højlydende. Eugen Brysch, bestyrelsen for den tyske patientbeskyttelsesfond, sagde, at patienter i Tyskland ofte lades i stikken. Den påkrævede fejlkultur finder ikke sted, hvilket medfører en mangelfuld bearbejdning af hændelserne.
Den føderale regering har dog endnu ikke reageret bæredygtigt på stigende krav om en trængselsfond. Brysch understregede, at det er uacceptabelt, at skadelidte ofte skal vente i årevis på erstatning. Det føderale sundhedsministerium udtalte, at behandlingsfejl i klinikker og praksis allerede skal være lovligt registreret, men mange spørgsmål er stadig ubesvarede med hensyn til, hvordan en eventuel trængselsfond kan udformes.
En opfordring til at forbedre patientsikkerheden
Rapporterne om lægefejl i Tyskland kaster et presserende lys over behovet for reformer i sundhedssystemet. Mens systemet til håndtering af medicinske fejl eksisterer, er det tydeligt, at der er behov for forbedringer i gennemsigtighed og fejlhåndtering for at sikre større patientsikkerhed. Det er stadig at håbe, at der gennem mere intensive diskussioner og tiltag hurtigt vil ske positive forandringer, som vil styrke patienternes tillid til lægebehandlingen.
I sundhedsvæsenet udgør behandlingsfejl et alvorligt problem, som ikke kun påvirker patienternes tillid til medicinske faciliteter, men også har betydelige økonomiske konsekvenser. En nylig undersøgelse viser, at behandling af komplikationer forårsaget af medicinske fejl tilføjer yderligere omkostninger til sundhedssystemet. Disse kan opstå som følge af udgifter til opfølgende foranstaltninger, genoptræning og en eventuel forlænget indlæggelsestid.
Ifølge en undersøgelse fra Bertelsmann Fonden fra 2020 beløber de estimerede omkostninger til undgåelige behandlingsfejl på tyske hospitaler sig til adskillige milliarder euro årligt. Et betydeligt antal patienter – omkring 12.000 til 15.000 – kommer hvert år til skade på grund af behandlingsfejl. Registreringen og den systematiske analyse af disse fejl kunne bidrage til at forbedre den overordnede kvalitet af lægebehandlingen i Tyskland.
Forbedring af sikkerhedskulturen i sundhedsvæsenet
For at undgå medicinske fejl er der behov for at forbedre sikkerhedskulturen i medicinske faciliteter verden over. I mange lande, såsom USA og Storbritannien, er der allerede etableret rapporterings- og fejlhåndteringssystemer, der har til formål at lære af fejl og undgå dem i fremtiden. Implementeringen af sådanne systemer kan bidrage til at reducere antallet af "aldrig begivenheder" i Tyskland markant.
Selvom det føderale sundhedsministerium har understreget, at fejlrapporteringssystemer skal implementeres, lever den praktiske implementering ofte ikke op til forventningerne. Eksperter som Gronemeyer og Brysch efterlyser derfor ikke kun bedre dokumentation, men også uddannelse af lægepersonale og en mere åben fejlkultur for at fremme tilliden til behandlingen.
Lovgivningsmæssige initiativer og reformer
Lovgivere er under pres for at indføre konkrete reformer for at reducere medicinske fejl. Andre europæiske lande, såsom Holland, har allerede indført lovgivning, der kræver omfattende fejlrapportering og analyse. Disse regler har ført til en betydelig reduktion af fejlprocenten der.
For at opnå sådanne fremskridt i Tyskland er det nødvendigt at revidere de eksisterende strukturer og om nødvendigt tilpasse dem. Pres fra patientorganisationer og sundhedspersonale kan føre til, at hurtigere tiltag til forbedring af patientsikkerheden kommer på det politiske bord.
Samlet set viser den aktuelle diskussion om behandlingsfejl, hvor vigtigt det er at tage dette emne alvorligt og bringe det ind i den bredere samfundsdebat. Dette er den eneste måde at genoprette og styrke patienternes tillid til lægebehandlingen på lang sigt.