Forhøjet blodtryk: hovedårsagen til demens – sådan kan du forebygge det
Den største risikofaktor for demens er fortsat højt blodtryk. Læs resultaterne af en undersøgelse og lær mere om forebyggelse.

Forhøjet blodtryk: hovedårsagen til demens – sådan kan du forebygge det
Flere og flere mennesker i Tyskland bliver ramt af demens, en sygdom, der har stor indflydelse på både patienters og deres pårørendes liv. I øjeblikket lever omkring 1,8 millioner borgere med denne nervesygdom, og prognoser tyder på, at dette tal kan stige til 2,8 millioner i 2050. Forskere leder derfor konstant efter måder at forhindre udbrud af sygdommen eller bremse dens udvikling.
En større undersøgelse fra University College London kaster nu lys over de risikofaktorer, der er forbundet med demens. Analysen evaluerede 68 års data, fra 1947 til 2015, fra 27 undersøgelser, der omhandlede demenspatienter. Denne forskning, offentliggjort i det prestigefyldte tidsskrift The Lancet Public Health, identificerede nogle nøglefaktorer, der øger risikoen for demens.
Risikofaktorer for demens
Forskerne fandt, at fem hovedfaktorer kan bidrage væsentligt til udviklingen af demens. Disse er:
- Diabetes
- Fettleibigkeit
- Bluthochdruck
- Rauchen
- Bildungsniveau
Blandt disse risikofaktorer er der især én, der skiller sig ud: højt blodtryk, også kendt som hypertension, er blevet identificeret som den største risikofaktor, der har været konsistent gennem årene. Ifølge Naaheed Mukadam, psykiater og hovedforfatter af undersøgelsen, er målretning mod kardiovaskulære risikofaktorer såsom forhøjet blodtryk afgørende for at udvikle effektive forebyggende foranstaltninger mod demens.
Forhøjet blodtryk er en alvorlig tilstand, der ikke kun påvirker det kardiovaskulære system, men kan også føre til andre sundhedsproblemer. Når blodtrykket er forhøjet over en længere periode, kan det føre til tab af nerveceller, hvilket i sidste ende øger risikoen for demens. Behovet for at kontrollere blodtrykket bliver derfor mere og mere tydeligt for folkesundheden.
Videnskabelig baggrund
Eksperter falder tilbage på neurodegenerative sygdomme, som også omfatter demens, når nerveceller og deres funktioner går tabt, og hjernen ikke længere er i stand til at kompensere for denne skade. Ud over demens omfatter de bedst kendte sygdomme af denne type Parkinsons sygdom. Disse sygdommes kompleksitet gør dem vanskelige at forske i, men fremskridt er stadig nødvendigt for at modvirke det stigende antal af de ramte.
I lyset af det dramatisk voksende antal demensramte i Tyskland bør forebyggende sundhedsfremme være topprioriteten i samfundet. Uddannelse om risikofaktorer og sund livsstil kan bidrage til at reducere forekomsten af demens og øge bevidstheden blandt befolkningen. Det er bevist, at undgåelse af usunde vaner, såsom alkohol og cigaretter, har en positiv effekt på blodtrykket og i sidste ende på risikoen for at udvikle demens.
Derfor bør resultaterne af denne undersøgelse stimulere offentlighedens interesse og tilskynde alle involverede til at fremme en aktiv livsstil og lære om deres egne sundhedsværdier. Fra dette perspektiv bliver det tydeligt, hvor vigtigt det er at udvikle individualiserede sundhedsstrategier for effektivt at imødegå udfordringen med demens.
Nærværende forskning giver relevant indsigt, men den udelukker ikke, at individuelle helbredsproblemer altid bør drøftes med en læge eller specialist. De generelle oplysninger udgør kun en del af det samlede sundhedsbillede og erstatter ikke et lægebesøg eller konkrete diagnoser.