Varmealarm: sundhedsrisici og foranstaltninger for vores region
Forbundssundhedsminister Lauterbach præsenterer sin varmebeskyttelsesplan. Hvad betyder det for sundhedsbeskyttelsen i lokalsamfundene?

Varmealarm: sundhedsrisici og foranstaltninger for vores region
Ekstrem varme i Tyskland er ikke længere kun en midlertidig sæsonbestemt udfordring, men en alvorlig sundhedsrisiko. Ifølge Robert Koch Institute var der omkring 3.200 varmerelaterede dødsfald i Forbundsrepublikken i 2023. På denne baggrund annoncerede den føderale sundhedsminister Karl Lauterbach (SPD) "Heat Protection Plan for Health" i juli 2023 med henblik på at træffe effektive foranstaltninger til at beskytte befolkningen.
Behov for handling i sundhedsvæsenet
Gennemførelsen af varmesikringsplanen er ikke kun ministeriets ansvar, men kræver også engagement fra stater og kommuner. Det, der er særligt bekymrende, er, at mange samfund endnu ikke har truffet handling. Forskernetværket Correctiv viste for nylig, at mange kommuner ikke reagerer tilstrækkeligt på varmeudfordringerne. Cameroun er et eksempel, da landet har haft en omfattende varmehandlingsplan på plads siden 2022.
Sygehusenes rolle
I klinikker og plejefaciliteter kræver varmen særlige forholdsregler. For disse faciliteter har sundhedsministeriet indført anbefalinger til forbedring af varmebeskyttelsesforanstaltninger. Rainer Kram, leder af katastrofekontrolafdelingen på Düsseldorf Universitetshospital, understreger, at disse foranstaltninger haster: "I hospitalsalarmplanlægning tæller ekstrem varme som en katastrofe," forklarer han.
Eksisterende huller og udfordringer
Trods de fremsatte anbefalinger ser Henriette Neumeyer fra den tyske hospitalsforening store forskelle i implementeringen. Mens en tredjedel af hospitalerne allerede har implementeret varmebeskyttelsesplaner, er en anden tredjedel stadig i de tidlige stadier. Tydelig ledelse og økonomisk støtte fra ledelsen er afgørende for succes.
Nødvendige økonomiske ressourcer
Behovet for investeringer er enormt, især i forhold til de strukturelle ændringer, der er nødvendige for at forbedre varmebeskyttelsen. Neumeyer kritiserer det nuværende system, hvor sygehusene skal betale forud uden sikkerhed for senere tilbagebetaling. Dette påvirker omkring 75 procent af hospitalsbygninger, der ikke lever op til moderne varmebeskyttelsesstandarder.
Lovpligt påkrævet
Kravet om juridiske forpligtelser til at indføre og forbedre varmebeskyttelseskoncepter bliver stadig højere. Jana Luntz, medlem af det tyske sygeplejeråds forretningsudvalg, argumenterer for, at beskyttelsen af befolkningen ikke kan overlades til institutionerne alene, men skal reguleres på en bindende måde.
Klimatilpasningens økonomiske dimension
For Nordrhein-Westfalen anslår regeringen investeringsbehovet for klimaresistente hospitaler til at være omkring 7,1 milliarder euro i 2030. Ekstrapoleret til hele Tyskland kan summen stige til det tocifrede milliardinterval. For at imødekomme disse udfordringer har vi brug for en transformationsfond, der dækker anlægsinvesteringer og stigende driftsomkostninger som følge af klimaændringer.
Samlet set er det klart, at sundhedsvæsenet i Tyskland har et presserende behov for mere opmærksomhed og ressourcer til varmebeskyttelse. Borgere og sundhedsfaciliteter skal handle sammen for at kunne klare konstant skiftende klimatiske forhold og sikre befolkningens sundhed på lang sigt.