Suche
Mein Konto
Supermarked eller bageri: hvor er det bedre brød? Et sundhedstjek
Find ud af, hvorfor brød fra supermarkedet udgør en sundhedsrisiko, og hvad forskellene er fra bagværk.
Supermarked eller bageri: hvor er det bedre brød? Et sundhedstjek
Tyskerne har et intimt forhold til deres brød. Over 1,6 millioner tons blev solgt i Tyskland alene i 2023, og selvom kærligheden til denne basisfødevare er dybt rodfæstet, er der store forskelle i brødkulturen. For mange forbrugere kan valget mellem supermarked og bagerbrød endda udgøre sundhedsrisici.
Tiltrækningskraften ved selvbetjeningsbagerier i supermarkeder og discountbutikker som Aldi, Lidl og Rewe er ubestridelig. Bekvemmelighed og lave priser tiltrækker mange forbrugere. Hver femte tysker foretrækker at snuppe bagværk fra supermarkedets skranke for at flygte fra hverdagens hektiske tempo. Men hvad mange mennesker ikke ved er, at dette masseproducerede produkt ofte er frosset og simpelthen optøs eller bages. Dette adskiller kvaliteten grundlæggende fra traditionelt håndværksbrød.
Kvalitetsforskelle mellem supermarkedsbagværk og håndværksbrød
Produktionen af supermarkedsbagværk svarer ofte til samlebåndsarbejde. Dejstykkerne, der forarbejdes, har ofte en lang transportkæde bag sig. I modsætning hertil er der håndværksbagere, som ofte bager selv og giver dejen den nødvendige tid til at gære. Dette påvirker ikke kun smagen, men også ingredienserne.
Der lægges særlig vægt på de tilsætningsstoffer, der ofte bruges i supermarkedsbrød. Der bruges kunstige enzymer for at sikre, at brødet holder sig friskt så længe som muligt. Disse enzymer findes ikke på ingredienslisten, hvilket kan vildlede forbrugerne. Nogle brød indeholder op til 250 forskellige enzymer for at give bagværket en attraktiv volumen og skorpe.
Sundhedsrisici fra kunstige enzymer
De enzymer, der bruges i supermarkedsbagværk, kan forårsage sundhedsproblemer for visse mennesker. For eksempel kan forbrugere med irritabel tyktarm blive negativt påvirket af disse tilsætningsstoffer. Især såkaldte FODMAPs - fermenterbare oligo-, di- og monosaccharider og polyoler - bidrager til fordøjelsesproblemer. Denne gruppe af kulhydrater absorberes ikke godt i tyndtarmen hos nogle mennesker og kan forårsage ubehag.
Det er et aspekt, som mange forbrugere simpelthen ikke har på deres radar, men som potentielt kan have vidtrækkende sundhedsmæssige konsekvenser. Denne type masseproduktion udgør ikke kun sundhedsrisici, men også udfordringer for små, håndværksmæssige bagerier. De kæmper i stigende grad for at forblive konkurrencedygtige, mens supermarkedspriserne ofte er uovertrufne lave.
De økonomiske konsekvenser af supermarkedskædernes dominans er klare. Mellem 2009 og 2019 faldt antallet af håndværksbagerier i Tyskland markant fra omkring 15.000 til kun 10.500. Et eksempel på dette er “Lila Bäcker”, som måtte indgive konkursbegæring i oktober 2023, selvom discountforretningerne ikke var de eneste ansvarlige for kollapset. Stigende energi- og råvarepriser bidrog også til lukningen af 160 butikker på landsplan.
Valget af brød påvirker ikke kun den enkeltes smag, men er også en del af en større økonomisk og sundhedsmæssig sammenhæng. Forbrugere rådes til at være opmærksomme på forskellene mellem supermarked og håndværksbrød for ikke kun at beskytte deres sundhed, men også fremme traditionen med bagning.