Familievirksomheder slår alarm: Stigende sociale bidrag truer jobs

Familievirksomheder slår alarm: Stigende sociale bidrag truer jobs

Tingene koger i hjertet af Tyskland: Stigende sociale bidrag vækker bekymring hos både virksomhedsledere og ansatte. En ny æra med økonomiske udfordringer kan gryende, og tvinge virksomheder til at gentænke deres strategier og potentielt reducere deres størrelse. De alarmerende prognoser viser, at socialsikringsbidragene kan stige dramatisk i 2035, og det har fået mange til at reagere.

Rapporten i Frankfurter Allgemeine Zeitung afslører, at socialsikringsbidragene forventes at stige til over 42 procent af bruttolønnen fra 2025. Bekymringen er, at denne sats endda kan nå op på 44 procent i de kommende år. En kort undersøgelse fra IGES Instituttet, som er udført på vegne af DAK-Gesundheit, advarer også om, at bidragene i værste fald endda kan være over 51 procent i 2035. Denne udvikling går hånd i hånd med demografiske ændringer og planlagte reformer.

Brændende brev til den føderale regering

For at lægge pres på regeringen henvendte "Familieentreprenørerne", en lobbyorganisation af adskillige virksomheder, sig til ledelsen af ​​trafiklyskoalitionen. I et brændende brev til de politiske sværvægtere Olaf Scholz, Robert Habeck og Christian Lindner udtrykker præsident Marie-Christine Ostermann det presserende behov for et nødkoncept. Hun understreger, at der er et akut behov for en tilbagevenden til et belastningsniveau på 40 procent for ekstra lønudgifter.

Brevet peger endda på, at den nuværende belastningsgrænse for virksomheder anses for at være "væsentligt overskredet". Ostermann beskriver de problemer, virksomhederne har på grund af de stigende omkostninger. Alene i 2022 betalte virksomheder over 620 milliarder euro i socialsikringsbidrag. Ifølge beregningen vil en stigning i bidragssatsen med et procentpoint øge betalingerne med yderligere 18 milliarder euro og øge den økonomiske byrde enormt.

Risici for økonomien

Situationen er alvorlig. Ostermann advarer om, at fortsat økonomisk svaghed ikke kun bringer de nødvendige penge til sociale projekter, klimabeskyttelsesforanstaltninger eller infrastrukturreparationer i fare, men også fremskynder Tysklands afindustrialisering. Det tyske økonomiske institut opdagede dette i foråret og taler om alarmerende nettoudstrømning i industrien. Nettoudstrømning på 94 milliarder euro blev registreret for 2023, en bekymrende tendens, der er fortsat i de foregående år med 100 milliarder i 2021 og 125 milliarder i 2022.

Ud over den økonomiske situation er der også bekymring for manglen på faglært arbejdskraft. Brandbrevet understreger, at lyskrydsregeringen kun gør situationen værre med stigende lønomkostninger. Særligt veluddannede medarbejdere kunne forlade, hvilket yderligere forværrede personaleproblemerne i mange virksomheder. Ostermann advarede om en nedadgående spiral: "De, der bliver her, vil forsøge at kompensere for deres faldende nettoløn gennem illegalt arbejde."

Konsekvenserne er betydelige. Et potentielt "finansielt sammenbrud" af de sociale sikringssystemer er på vej, hvilket især kan påvirke baby boomer-generationen, når de går på pension. Manglen på faglært arbejdskraft truer med at blive en alvorlig risiko for fremtiden for mellemstore virksomheder, hvoraf mange allerede har skuffet regeringen.

Et kig på fremtiden

De igangværende diskussioner om forhøjelse af sociale bidrag tegner et billede af bekymrende usikkerhed i den tyske økonomi. Virksomheder er under et enormt pres for at tilpasse sig et foranderligt landskab. Det er stadig uvist, om regeringen vil være i stand til at imødekomme virksomhedernes bekymringer og finde en løsning, der sikrer både social sammenhængskraft og økonomisk stabilitet. En nytænkning er mere end nødvendig, hvis Tyskland vil bevare sin konkurrenceevne i en global sammenhæng og sikre fremtiden for den indenlandske økonomi.

I Tyskland er spørgsmålet om sociale sikringsordninger af stor betydning. Socialsikringssystemerne - herunder pensions-, sundheds-, pleje- og ulykkesforsikringer - i Forbundsrepublikken er udformet på en sådan måde, at de beskytter befolkningen mod sociale risici. Disse systemer blev primært finansieret gennem bidrag fra medarbejdere og arbejdsgivere. Den fortsatte stigning i socialsikringsbidragene rejser imidlertid spørgsmål om disse modellers holdbarhed, især i betragtning af de demografiske ændringer, der påvirker Tyskland.

Et centralt problem er demografiske ændringer: Tysklands befolkning bliver ældre, og antallet af mennesker i den arbejdsdygtige alder er faldende. Ifølge prognoser fra Federal Statistical Office forventes det, at andelen af ​​personer over 67 år kan stige til omkring 24 % i 2035. Denne udvikling fører til et større pres på de sociale systemer, da færre beskæftigede betaler til pensionsforsikring, mens antallet af pensionsmodtagere stiger. Det bliver stadig mere udfordrende for virksomheder, især mellemstore virksomheder, at tiltrække og fastholde unge og højt kvalificerede specialister.

Konsekvenser for virksomhedslandskabet

Familievirksomhedsejeres bekymringer afspejles også i større økonomiske indikatorer. I undersøgelsen fra Institut for SMV-forskning (IfM) udtalte 52 % af de adspurgte virksomheder, at de ville have alvorlige spørgsmål om deres eksistens i de næste par år på grund af stigende sociale bidrag. For at imødegå udfordringerne har mange virksomheder allerede truffet tiltag som at gennemgå omkostningsreduktionsstrategier eller optimere arbejdsprocesser.

Den konkrete påvirkning af virksomhedslandskabet afspejles også i investeringsbeslutninger. En undersøgelse fra ZEW - Leibniz Center for European Economic Research - viste, at over 40 % af virksomhederne i Tyskland har reduceret deres investeringer på grund af usikre forhold omkring socialsikringsbidrag. Denne usikkerhed påvirker ikke kun nye projekter, men også eksisterende virksomheder, som beslutter at investere mindre i innovationer eller personale af frygt for yderligere byrder.

Ændringer i bidragsstrukturer

En mulig politisk reaktion på denne udvikling kunne være at reformere bidragssystemerne. I de senere år har der været flere diskussioner om strukturen af ​​sociale bidrag og deres fordeling mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Nogle eksperter foreslår at indføre øget støtte til private pensionsordninger som et supplement til lovpligtige pensioner for at lette det stigende pres på de sociale kasser. Der findes allerede forskellige initiativer, der skal tilskynde borgerne til at spare mere op til deres pension.

Det undersøges også, i hvilket omfang et mere fleksibelt bidragsansættelsessystem vil kunne bidrage til at imødekomme arbejdsgiverne. Dette kan give vigtige lettelser, især for små og mellemstore virksomheder, for ikke blot at sikre eksisterende beskæftigelse, men også for at skabe nye job.