Sundhedssystemet ved grænsen: Hvem vil redde sundhedsvæsenet i Tyskland?

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Prof. Dr. Thomas Kolb analyserer fremtiden for lovpligtig sygesikring og foreslår reformer for at stabilisere sundhedssystemet.

Prof. Dr. Thomas Kolb analysiert die Zukunft der GKV und vorgeschlagene Reformen zur Stabilisierung des Gesundheitssystems.
Prof. Dr. Thomas Kolb analyserer fremtiden for lovpligtig sygesikring og foreslår reformer for at stabilisere sundhedssystemet.

Sundhedssystemet ved grænsen: Hvem vil redde sundhedsvæsenet i Tyskland?

I en aktuel analyse af finansieringen af ​​det tyske sundhedsvæsen undersøger sundhedsøkonom prof. dr. Thomas Kolb udfordringerne og nødvendige reformer af den lovpligtige sygesikring (GKV). Ifølge Kolb vil de lovpligtige sundhedsforsikringsudgifter for 2024 beløbe sig til omkring 327 milliarder euro, hvor en tredjedel af disse udgifter går til døgnbehandling. En anden tredjedel bruges på ambulant lægehjælp og ordineret medicin. De samlede sundhedsudgifter, inklusive private sygeforsikringer (PKV) og personlige bidrag, er omkring 500 milliarder euro årligt, hvilket svarer til 13 % af bruttonationalproduktet. Kolb diskuterede også behovet for at holde øje med sociale bidrag for ikke at belaste fremtidige lønomkostninger.

Som led i sine bemærkninger anbefalede Kolb blandt andet, at private sygesikringer blev integreret i den lovpligtige sygesikring, og at andre indkomsttyper blev indregnet i vurderingsgrundlaget for sygesikringsbidrag. En delvis ændring af den gratis medforsikring for familiemedlemmer bør også overvejes. Et foreslået primærlægesystem kunne bidrage til bedre patientstyring og mere gennemsigtighed i systemet. Højere egenbetaling blev set som et middel til at skabe gennemsigtighed, men indførelse af en patientkvittering mislykkedes på grund af manglende interesse fra sikredes side. Kolb var også kritisk over for alt for store bureaukratiske dokumentationskrav.

Sundhedssystemets finansiering og udgifter

Finansieringsstrukturen for GKV viser, at i 2022 gik omkring 53 % af sundhedsudgifterne til lovpligtig sygesikring. Socialforsikringsselskaberne dækkede over to tredjedele af udgifterne, mens private sygesikringer kun stod for 7,7 %. GKV selv registrerede udgifter på næsten 289 milliarder euro i 2022, hvor de største serviceudgifter var inden for områderne hospitalsbehandling (32,1 %), lægemiddelforsyning (17,8 %) og ambulant medicinsk behandling (16,8 %). GKV finansieres af lige store bidrag fra forsikrede og arbejdsgivere med en generel bidragssats på 14,6 % af bruttobeskæftigelsesindkomsten og et gennemsnitligt tillægsbidrag på 1,7 % i 2024.

Derudover har der været et føderalt tilskud til lovpligtig sygesikring siden 2004, som blev fastsat til 14,5 milliarder euro om året i 2017. Yderligere betalinger for GKV-ydelser udgør 10 % af omkostningerne, varierende fra minimum 5 euro til maksimalt 10 euro pr. I 2022 var 276.000 forsikrede fritaget for yderligere udbetalinger, herunder 4,38 millioner kronisk syge. Mens den private sygesikring (PKV) er baseret på individuelle risikofaktorer, stiger dens præmier med alderen, uanset indkomstniveau. Politiske stridigheder omkring GKV og PKV drejer sig primært om subjektive retfærdighedsunderskud, mens forslag om borgerforsikring til at afhjælpe disse uretfærdigheder diskuteres.