Lærere i Niedersachsen: Vold i skolerne driver professionel undertrykkelse

Lærere i Niedersachsen: Vold i skolerne driver professionel undertrykkelse

De aktuelle udfordringer i tyske skoler bliver stadig mere presserende, især når det kommer til lærernes sikkerhed. Filologforeningen i Niedersachsen gennemførte en undersøgelse blandt 950 lærere, som viste alarmerende resultater vedrørende erfaringer med vold i gymnasier og grundskoler. Disse omstændigheder kaster et kritisk lys over skolemiljøet og de beskyttelsesforanstaltninger, der mangler for lærerne.

Undersøgelsen, som fandt sted i juni og juli 2024, viste, at næsten 70 procent af de adspurgte lærere havde oplevet verbal vold. Derudover anmelder hver femte lærer fysisk vold, mens 60 procent har oplevet digitale angrebsmetoder. Disse chokerende statistikker viser, at der er et betydeligt problem med skolevold, som ikke kan ignoreres.

Indvirkningen på lærerne

Særligt bekymrende er lærernes mentale sundhed. Ifølge undersøgelsen siger 86 procent af de adspurgte, at voldstilfælde har en stærk til meget stærk indflydelse på deres psykiske velbefindende. Faktum er, at 71 procent føler sig ubeskyttet i deres arbejdsmiljø og 87 procent mener, at Kulturministeriet ikke reagerer tilstrækkeligt på voldelige situationer. Dette tal er udtryk for den følelse af hjælpeløshed, som mange lærere føler.

Udtalelserne fra Christoph Rabbow, formand for Niedersachsen Filologiforening, illustrerer spørgsmålets eksplosive karakter. Rabbow understreger, at der ikke i tilstrækkelig grad tages hensyn til lærernes bekymringer i de nuværende lovsystemer. Mens eleverne er beskyttet i dekreterne, nægtes lærerne denne beskyttelse mod vold og angreb. Det er ikke kun en farlig undladelse, men kan også få alvorlige konsekvenser for lærerfagets tiltrækningskraft.

En opfordring til handling

Undersøgelsen viser, at en tredjedel af de adspurgte lærere sagde, at de ikke ville vælge faget igen. Det stigende antal voldsforbrydelser og den tilhørende følelse af utryghed tyder på, at grundlæggende ændringer er nødvendige. Filologforeningen efterlyser derfor et helhedsbegreb, der omfatter ikke kun elever, men også lærere som værende beskyttelseskrævende.

Den kendsgerning, at omkring 2.700 voldsforbrydelser blev anmeldt til Niedersachsens kriminalpoliti sidste år, herunder næsten 150 lærere som ofre, viser, at det er på tide at tage alvorlige skridt hen imod et sikrere skolemiljø. Rabbow efterlyser klare regler for at definere konsekvenserne af voldshandlinger i skolerne og dermed etablere en effektiv strategi mod vold på uddannelsesinstitutioner.

De igangværende problemer, som dem, der er tydelige på IGS Stöcken, hvor politiet skal tilkaldes igen og igen, illustrerer det presserende behov for forandring. Det er ikke kun lærernes ansvar at skabe et trygt læringsmiljø, men også politikernes ansvar at gennemføre klare tiltag og forbud mod voldshandlinger.

I sidste ende er det op til skolens politik at give lærerne en tryghed tilbage. At blive lærer er ikke bare et professionelt valg, men et job, der kræver tillid og beskyttelse. Undladelse af at tage de nødvendige skridt kan på længere sigt resultere i, at færre er villige til at gå ind i faget eller endda blive i branchen. <%span%>Denne udvikling bør overvåges omgående for at sikre en sikker arbejdsplads for lærere.%span%>

Baggrundsinformation om vold i skoler

Vold i skolerne er et komplekst problem, som ikke kun rammer lærere, men også elever og hele skolemiljøet. Stigningen i voldshandlinger kan ofte placeres i en bredere social kontekst. Undersøgelser viser, at sociale faktorer som familieforhold, socialt udsatte og manglende integrationsmuligheder kan bidrage afgørende til viljen til at bruge vold. Forbundsministeriet for uddannelse og forskning har offentliggjort adskillige undersøgelser, der undersøger disse sammenhænge og viser, at en struktureret og forebyggende tilgang er nødvendig for at forbedre situationen i skolerne (se BMBF ).

Derudover spiller digitalisering en stadig vigtigere rolle. Udbredelsen af ​​smartphones og sociale medier kan føre til både en stigning i mobning og fysiske skænderier. Ifølge en undersøgelse foretaget af den tyske børne- og ungdomsfond er antallet af studerende, der bliver chikaneret på nettet, steget markant de seneste år. Børn og unge i risikogrupper er særligt ramt af disse fænomener.

Statistik om vold på skoler i Tyskland

Problemet med vold i skolerne er alarmerende, som aktuelle statistikker viser. En undersøgelse fra den tyske lærerforening viste, at over 6.000 tilfælde af vold mod lærere blev registreret på landsplan i 2022. En anden undersøgelse blandt lærere i Nordrhein-Westfalen bekræftede, at 80 procent af de adspurgte allerede havde været vidne til verbal aggression, og 30 procent havde endda været vidne til fysisk vold. Disse tal illustrerer situationens alvor.

Derudover melder politiets kriminalstatistikker om en stigning på 15 procent i anmeldelser af skolevold i forhold til året før. Selvom mange af disse hændelser ikke diskuteres offentligt, er det vigtigt at erkende problemets dimensioner. Det er nødvendigt at træffe forebyggende foranstaltninger og implementere passende konfliktløsningsprogrammer i skoler, der involverer ikke kun elever, men også lærere.

Sammenligning med internationale situationer

I international sammenligning er der lande, der har lignende problemer med vold i skolerne, men bruger forskellige strategier til at bekæmpe den. I USA er spørgsmålet om skolevold for eksempel blevet mere og mere alvorligt efter tragiske hændelser som skoleskyderier. Skolepsykologiprogrammer, antimobbetiltag og større inddragelse af socialrådgivere i skolerne er en levende realitet der.

I modsætning hertil har Tyskland en anden tilgang, som til dels bygger på nye begreber om voldsforebyggelse og konfliktløsning. Lande som Finland har på den anden side lagt særlig vægt på læreruddannelsen, etablere et tæt samarbejde mellem lærere og socialrådgivere og fremme elevcentreret læring. Dette har vist sig at være mere effektivt til at bekæmpe vold.

Det er afgørende, at landene lærer af hinanden og tilpasser effektive foranstaltninger for at sikre skolens sikkerhed og beskytte både elever og lærere.