Sudan: Koleraofre stiger midt i krig og hungersnød

Sudan: Koleraofre stiger midt i krig og hungersnød

I Sudan, hvor en ødelæggende borgerkrig har raset i over 18 måneder, kæmper folk ikke kun mod den daglige trussel om konflikt, men også den stigende risiko for sygdom. Mindst 22 mennesker er døde af kolera i de seneste uger, og mere end 350 inficerede tilfælde er blevet rapporteret, rapporterer sundhedsministeriet. Situationen anses for alvorlig, især da Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarer om øget risiko for infektion.

Den kolera-lignende sygdom, som kan forårsage alvorlig dehydrering og hurtigt blive dødelig, overføres primært gennem indtagelse af forurenet vand eller mad. I et land, der allerede er i fare for hungersnød, er spredningen af ​​denne meget smitsomme sygdom særligt bekymrende. WHO har registreret i alt 78 koleradødsfald og 2.400 bekræftede tilfælde i Sudan fra januar til juli 2023. Disse tal illustrerer den dramatiske sundhedssituation i landet.

Sundhedskrise i borgerkrigszonen

Den igangværende konflikt mellem den paramilitære RSF-milits og de regulære væbnede styrker har ikke kun krævet tusindvis af menneskeliv, men også alvorligt påvirket landets sundhedsinfrastruktur. For hver uge, der går af borgerkrigen, bliver lægebehandlingen værre, og mange hospitaler er ikke længere i stand til at yde den nødvendige hjælp. Det betyder, at mange er afhængige af egne muligheder, når de er syge, hvilket kan være livstruende i sådan en krisesituation.

Kolera-pandemien kan blive mere udbredt i de kommende uger, hvis der ikke træffes omfattende inddæmningsforanstaltninger. De sanitære forhold i mange regioner i Sudan er dårlige, og adgangen til rent vand er stærkt begrænset. Farerne ved kolera er forstørret i et så ustabilt miljø. Et fælles hold fra WHO og andre sundhedsorganisationer forsøger at forbedre situationen, men adgangen til nødlidende er ofte hæmmet af kampe og uroligheder.

En af de største udfordringer er hurtigt at identificere de berørte og sikre effektiv behandling. For at begrænse smittepotentialet er uddannelse og adgang til rent vand yderst presserende. Lige nu er mennesker i mange regioner i Sudan på randen af ​​en humanitær katastrofe, og kolera er blot en af ​​de fleste trusler, de er nødt til at håndtere på daglig basis.

Kampen mod kolera og det globale samfunds ansvar

Det internationale samfund har i stigende grad fokuseret opmærksomheden på den igangværende krise i Sudan. Alligevel er der bekymring over ressourcefordelingen og internationale hjælpearbejderes evne til at arbejde på stedet. Cirklen af ​​vold, humanitær nødsituation og sygdom skaber en yderst bekymrende situation. WHO og andre organisationer opfordrer til, at der hurtigt ydes lægehjælp, og at de hygiejniske forhold forbedres.

I betragtning af de nuværende koleraudbrud er behovet for at finde en koordineret global reaktion for at støtte Sudans befolkning klart. Gendannelse af grundlæggende medicinsk infrastruktur og adgang til rent vand er afgørende for at minimere risikoen for yderligere smitsomme sygdomme.

De foranstaltninger, der hidtil er truffet, er ikke nok til at afværge den forestående elendighed, og samarbejde mellem internationale organisationer, lokale regeringer og humanitære initiativer er afgørende for at bekæmpe farerne ved kolera og andre sygdomme. I et land, der er bundet i borgerkrig, må det globale samfund tage hurtige skridt for at hjælpe Sudans befolkning.

Den nuværende humanitære krise i Sudan skyldes ikke kun borgerkrigen mellem RSF-militserne og de sudanesiske væbnede styrker, men har også dybere politiske og økonomiske rødder. Efter præsident Omar al-Bashirs fald i april 2019 var landet i en kompliceret overgangsproces. Denne proces er blevet yderligere kompliceret af politisk uro, økonomisk ustabilitet og COVID-19-pandemien. Et væsentligt problem er den løbende inflation, som er steget til over 300 %, hvilket i høj grad påvirker befolkningens købekraft og øger de grundlæggende leveomkostninger.

Civilsamfundets strukturer er også blevet svækket, hvilket har ført til manglende tillid til regeringen og dens evne til at opfylde borgernes behov. Disse faktorer har øget risikoen for vold og uroligheder og lettet spredningen af ​​sygdomme som kolera, da adgangen til rent vand og sanitet er stærkt begrænset. FN og forskellige NGO'er har tilbudt systematisk støtte, men sikkerhedssituationen og adgangen til berørte områder udgør store udfordringer.

Aktuelle data og statistik om spredning af kolera

Den koleraepidemi, der i øjeblikket raser i Sudan, er alarmerende. Ifølge rapporter fra Verdenssundhedsorganisationen var der en stigning i koleratilfælde fra januar til juli 2023 i de otte berørte stater i landet. I alt blev der rapporteret over 2.400 koleratilfælde, hvilket repræsenterer en betydelig stigning i forhold til tidligere år. Som følge af krisesituationen er mange mennesker tvunget til at leve under overfyldte og uhygiejniske levevilkår, som fremmer spredningen af ​​infektionssygdomme. Disse negative omstændigheder forværrer den humanitære krise yderligere og øger risikoen for hungersnød, da landmænd i konfliktområder ofte mister deres afgrøder eller er tvunget til at forlade deres marker.

Tilgængelige sundhedstjenester i Sudan

Sundhedsinfrastrukturen i Sudan har lidt meget, især siden starten på borgerkrigen. Mange klinikker er lukkede eller kun delvist funktionelle. Tilgængeligheden af ​​medicin og medicinsk udstyr er stærkt begrænset, og mange fagfolk er flygtet eller opgivet arbejdet. De få, der stadig er på stedet, er under et enormt pres og arbejder ofte under usikre forhold. Corona har også fået vigtige vaccinationsprogrammer for sygdomme som kolera til at gå i stå, hvilket yderligere komplicerer situationen.

Internationale organisationer som FN og hjælpeorganisationer forsøger at yde nødhjælp, men magtvakuumet og usikkerheden gør den logistiske gennemførelse af nødhjælpsindsatsen vanskelig. Derfor er støtte og mobilisering af det internationale samfund afgørende for at opfylde det sudanesiske folks humanitære behov.

Det er nødvendigt at udvikle en sammenhængende, overordnet tilgang til både at imødekomme umiddelbare humanitære behov og fremme landets bæredygtige udvikling for at minimere virkningen af ​​sådanne fatale kriser i fremtiden.