Ugifte personer er 80 % mere tilbøjelige til at opleve depressive symptomer sammenlignet med deres gifte modparter

Ugifte personer er 80 % mere tilbøjelige til at opleve depressive symptomer sammenlignet med deres gifte modparter

Forskerne foreslår, at de lavere depressionstal blandt ægtepar kan skyldes udveksling af social støtte, større adgang til økonomiske ressourcer og en positiv indflydelse på hinandens velbefindende.

I en nyligt offentliggjort undersøgelse iNaturens menneskelige adfærdEn gruppe forskere undersøgte sammenhængen mellem ægteskabelig status og depressive symptomer i syv kulturelt forskellige lande og undersøgte de medierende effekter af uddannelsesniveau, køn og stofbrug i dette forhold.

baggrund

Depression er en betydelig folkesundhedsudfordring med en estimeret prævalens på 5 % hos voksne, som vil overstige over 10 % i 2025 i den post-pandemiske æra. Det er forbundet med forskellige somatiske tilstande, handicap og selvmord, hvilket fremhæver behovet for at identificere modificerbare risikofaktorer.

Mens ægteskabelig status er forbundet med mental sundhed, har det meste forskning fokuseret på vestlige lande, hvilket tyder på, at ægteskab kan beskytte mod depression. Socioøkonomiske, kulturelle og uddannelsesmæssige forskelle kan påvirke disse foreninger verden over.

Yderligere forskning er nødvendig for at undersøge de modererende faktorer og kausale mekanismer, der påvirker sammenhængen mellem ægteskabelig status og depressive symptomer.

Om studiet

Denne undersøgelse brugte afidentificerede, nationalt repræsentative data på individniveau fra syv kulturelt forskellige lande, herunder USA (USA), Storbritannien (UK), Mexico, Korea, Irland, Kina og Indonesien, til at undersøge forholdet mellem ægteskabelig status og depressive symptomer.

I første fase blev der gennemført en tværsnitsanalyse ved hjælp af befolkningsbaserede data fra forskellige undersøgelser, herunder i alt 106.556 deltagere efter at have ekskluderet dem med manglende data. Den anden fase involverede en prospektiv longitudinel analyse med fokus på kausale mekanismer, der inkluderede 20.865 deltagere efter at have ekskluderet dem med ufuldstændige baseline-data eller allerede eksisterende depressive symptomer.

Civilstand blev opdelt i fire grupper baseret på selvrapporteret status: gift, skilt/separeret, single og enke. Mediatorer som alkoholforbrug og rygning blev vurderet gennem selvadministrerede spørgeskemaer. Depressive symptomer blev vurderet ved hjælp af standardiserede instrumenter for at sikre sammenlignelighed på tværs af lande. Nøglekovariater omfattede alder, køn, indkomst, uddannelsesniveau og body mass index (BMI).

Statistiske analyser inkluderede målingsvægtet logistisk regression og multivariat kausal mediationsanalyse for at bestemme associationer og underliggende mekanismer ved hjælp af metoder som bootstrapping til validering. Alle analyser blev udført ved hjælp af SAS, R eller Graphpad Prisma, med en signifikansgrænse sat til P < 0,05, hvilket fremhæver undersøgelsens strenge tilgang til at undersøge komplekse sammenhænge mellem ægteskabelig status og mental sundhed.

Studieresultater

Denne undersøgelse integrerede et to-trins design med tværsnits- og longitudinelle analyser, der involverede i alt 106.556 deltagere fra otte kohorter i syv lande. Af disse var 49.547 mænd og 22.490 personer viste depressive symptomer. Andelen af ​​deltagere, der rapporterede civilstand, varierede på tværs af kohorter og var 64,3 % i National Health and Nutrition Examination (NHANES) kohorten (USA) og 87,6 % i den longitudinelle undersøgelse (Kina). Især uddannelseslovgivningen er også forskellig i staterne.

Den langsgående fase af undersøgelsen omfattede 20.865 deltagere med en gennemsnitlig opfølgningsvarighed på fire år i den koreanske longitudinelle undersøgelse af aldringskohorten (KLOSA) i kohorten Wisconsin Longitudinal Study (WLS). I denne periode udviklede 4.486 deltagere depressive symptomer.

Multivariabel justeret analyse afslørede, at ugifte individer havde en signifikant højere risiko for depressive symptomer sammenlignet med deres gifte modparter, med en pooled odds ratio (OR) på 1,86 på tværs af alle kohorter. Analysen undersøgte yderligere underkategorier af ugift status og fandt øget risiko for depressive symptomer for enlige (OR: 1,79), fraskilte/separerede (OR: 1,99) og enkedeltagere (OR: 1,64). Disse associationer forblev konsistente på tværs af følsomhedsanalyser.

Undersøgelsen identificerede flere moderatorer, der påvirkede sammenhængen mellem ægteskabelig status og depressive symptomer, herunder køn, land og uddannelsesniveau. Ugifte i vestlige lande udviste en højere risiko for depressive symptomer sammenlignet med østjyder. Derudover viste mænd en højere risiko for depressive symptomer relateret til ægteskabelig status end kvinder, især blandt individer. Forholdet mellem ægteskabelig status og depressive symptomer var stærkest blandt deltagere med højere uddannelsesniveau.

Ved undersøgelse af kausale mediatorer afslørede analysen alkoholforbrug og rygning som væsentlige veje, der forbinder ægteskabelig status med depressive symptomer. For eksempel medierede alkoholforbrug en bemærkelsesværdig del af risikoen blandt fraskilte/separerede personer i Korea, Mexico og Kina. Tilsvarende blev rygning identificeret som en væsentlig årsagsvej hos personer fra Mexico og Kina. Der blev dog ikke observeret signifikante mæglingseffekter blandt ugifte amerikanere eller irere.

Konklusioner

Sammenfattende viste resultaterne, at ugifte personer havde en højere risiko for depressive symptomer sammenlignet med gifte modparter, med variationer baseret på køn, land og uddannelsesniveau.

Især alkoholforbrug og rygning tjente som væsentlige mediatorer af øgede depressive symptomer blandt ugifte personer i Kina, Korea og Mexico. Undersøgelsen fremhævede indflydelsen af ​​kulturelle og samfundsmæssige faktorer på mental sundhed og betydningen af ​​disse spørgsmål.

Kilder: