Sundhed i fare: Mennesker, der er ramt af fattigdom, lever væsentligt kortere liv!

Den 17. marts 2025 fandt kongressen "Poverty and Health 2025" sted i Berlin, hvor den voksende sundhedsulighed i Tyskland blev diskuteret. Socioøkonomiske faktorer har en væsentlig indflydelse på befolkningens sundhedssituation, som Jens Hoebel fra Robert Koch Instituttet (RKI) forklarede i sit oplæg.

Hoebel rapporterede om den øgede levetidsforskel mellem forskellige sociale klasser, som steg fra 2003 til 2022. Kvinder i socioøkonomisk dårligt stillede regioner har en forventet levetid, der er 4,3 år kortere end deres bedre stillede jævnaldrende, mens mænd i disse regioner dør 7,2 år tidligere. Denne uoverensstemmelse var mindre i begyndelsen af ​​2000'erne: Kvinder levede 2,6 år mindre og mænd levede 5,7 år mindre.

Øget ulighed forårsaget af COVID-19

COVID-19-pandemien har også ført til et fald i den forventede levetid i ugunstigt stillede områder. Tendensen mod uligheder i sundhed er blevet forværret af pandemien, hvor mennesker med lav socioøkonomisk status bliver mere syge og dør tidligere. Denne udvikling blev også bekræftet i den internationale undersøgelse "Health Behavior in School-Aged Children" (HBSC), som viser, at unge fra socioøkonomisk svagere familier i stigende grad lider af psykosomatiske lidelser.

Den subjektive trivsel og livstilfredshed for børn fra lavindkomsthusholdninger er væsentligt dårligere. I sit foredrag fremhævede Anne Kaman børn og unges forværrede mentale sundhed, især under pandemien. Hun fandt også kønsforskelle, hvor piger rapporterede oftere om stress end drenge.

Kevin Dadaczynski opfordrede til lige sundhedsmuligheder for børn og bedre skoleregler for at modvirke disse uligheder. Rolf Rosenbrock påpegede de stigende socialt betingede uligheder i sundhed og uddannelsesmuligheder siden 1995.

Derudover kommenterede Christoph Aluttis fra BIÖG behovet for et tilgængeligt sundhedsvæsen for alle. Claudia Röhl fra Forbundsmiljøstyrelsen diskuterede sammenhængen mellem miljøbeskyttelse og sundhed, især at lavindkomsthusholdninger oftere er udsat for miljøforurening. Endelig understregede Ina Czyborra, at sundhed er et demokratisk projekt, og at deltagelse skal fremmes.

I en omfattende analyse af sociale forskelle i dødelighed og forventet levetid blev data fra 1992 til 2016 fra Socio-Økonomisk Panel (SOEP) evalueret. Det blev klart, at 13 % af kvinderne og 27 % af mændene fra den laveste indkomstgruppe dør før de fylder 65 år. I den højeste indkomstgruppe er denne andel kun 8 % af kvinderne og 14 % af mændene.

Den gennemsnitlige levealder ved fødslen er 4,4 år mindre for kvinder i den laveste indkomstgruppe end i den højeste, og for mænd er forskellen endda 8,6 år. Der er også markante forskelle ved 65-års alderen: Kvinder har 3,7 år mindre levealder og mænd 6,6 år mindre mellem indkomstgrupperne. Trendanalyser viser, at sociale forskelle i forventet levealder har været relativt stabile over de sidste 25 år, som det fremgår af en analyse fra Robert Koch Institute.