Der er socioøkonomiske huller i Covid-19-vaccination blandt ældre svenskere

Der er socioøkonomiske huller i Covid-19-vaccination blandt ældre svenskere

Sveriges Covid-19-vaccinationsprogram for foråret er i sin sidste fase i flere dele af landet. Programmet omfattede gratis boosterdoser til dem med øget risiko for alvorlig sygdom, inklusive de ældste medlemmer af samfundet.

Sideløbende præsenteres forskning i de faktorer, der påvirkede COVID-19-vaccinationsoptagelsen blandt ældre mennesker både under og efter pandemien frem til begyndelsen af ​​2024. Undersøgelsen, der er publiceret i tidsskriftet Public Health, omfatter mere end to millioner mennesker på 65 år.

Geografi og samfundsøkonomi

Resultaterne bekræfter fremkomsten af ​​visse regionale forskelle i vaccinationsoptagelse blandt ældre i Sverige. Da vaccinerne blev rullet ud i december 2020, var 95 procent af de ældre vaccineret, uden signifikante forskelle i optagelsen mellem regioner i Sverige. Dette har dog gradvist ændret sig.

Undersøgelsestiderne for boostere og sæsonbestemte doser viser en faldende andel af ældre, der fortsat bliver vaccineret, især i Skåne, Stockholm og Västra Götalands amter og blandt de 65-80-årige. De laveste tal i undersøgelsen, mindre end 60 procent vaccinerede, var 65-80-årige i de tre metroer for fuld vaccination med en sjette dosis.

Ud over regionale forskelle blev andre faktorer end geografiske faktorer også observeret at have en større indflydelse. Andelen af ​​vaccinerede var markant lavere blandt mænd, personer født uden for Sverige og personer med lav indkomst og lavt uddannelsesniveau. Dette er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser, der indikerer, at ulighederne fortsætter på trods af de trufne foranstaltninger.

Forskellene skal reduceres

En mulig forklaring på de regionale forskelle ses som mangler i national koordinering og prioritering. Forskerne fra Göteborgs Universitet, Karolinska Institutet og den svenske folkesundhedsmyndighed mener, at resultaterne fremhæver vigtigheden af ​​at bruge målrettede interventioner for at minimere regionale variationer.

Både regionale og socioøkonomiske uligheder beskrives som en trussel mod vaccinationsprogrammer. Den første forfatter til undersøgelsen er Yiyi Xu, lektor i arbejds- og miljømedicin ved Sahlgrlenska Academy, Göteborgs Universitet:

"Lavere vaccinationsoptagelse øger sårbarheden over for svær Covid-19 og post-Covid, især blandt ældre mennesker. National koordinering er fortsat nøglen til at sikre ensartet vaccinationsdækning, og fokus bør være på socioøkonomisk dårligt stillede grupper, som konsekvent har lavere optagelsesrater," siger hun.

At forbinde COVID-19-vaccinationer med rutinemæssige sundhedsforanstaltninger såsom influenzavaccinationer kan øge COVID-19-vaccineoptagelsesraterne, reducere de barrierer, der ser ud til at eksistere, og reducere omkostningerne til folkesundheden. “

Yiyi Xu, lektor i arbejds- og miljømedicin ved Sahlgrenska akademiet, Göteborgs Universitet,

Kilder: