Den norske undersøgelse viser unge

Den norske undersøgelse viser unge

Ny forskning, der har fulgt norske teenagere i mere end et årti, viser, at det at blive mere aktiv i dine teenagere betydeligt kan reducere din risiko for depression og afslører den virkelige kraft af træning for mental sundhed.

Et forskerhold fra det norske universitet for naturvidenskab og teknologi fulgte en stor gruppe børn og unge mellem 6 og 18 år og fandt ud af, at unge unge, der øger deres fysiske aktivitet fra 14-års alderen, har en lavere risiko for at udvikle depression senere i livet. Undersøgelsen er offentliggjort iJournal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry.

baggrund

En betydelig stigning i forekomsten af ​​svær depressiv lidelse blandt unge er blevet observeret i løbet af det sidste årti. Overgangsperioden fra barndom til ungdom er særligt følsom over for udvikling af psykiske lidelser, herunder depression.

Fysisk aktivitet er en lovende forebyggende indsats for mental sundhed og generel velvære. Øget fysisk aktivitet som intervention til forebyggelse af depression hos børn og unge har dog kun vist en beskeden kortsigtet effekt. Dette understreger behovet for mere forskning med en længere opfølgningsperiode.

De fleste observationsstudier har til formål at forstå, om et barn med højere niveauer af fysisk aktivitet har mindre depression end andre børn med lavere niveauer af fysisk aktivitet. Imidlertid kan denne type tværsnitsanalyse (“mellem personer”) ikke nøjagtigt vurdere risikoen for depression.

Longitudinelle sammenligninger, som sammenligner ændringer i et individ over tid (sammenligning inden for person), giver mere præcis information til planlægning af behandling eller udvikling af en forebyggende intervention.

I betragtning af den betydelige indvirkning af fysisk aktivitet på mental sundhed, designet forskerne denne undersøgelse for at undersøge sammenhængen mellem fysisk aktivitet, stillesiddende tid og depressive symptomer. De inkluderede stillesiddende tid i analysen, fordi det er en væsentlig parameter til at forudsige sundhed uafhængigt af fysisk aktivitet. Ved at bruge interne-person-analyser i denne undersøgelse kontrollerede forskerne for stabile, umålte forvirrende faktorer, hvilket gav mere robuste resultater end traditionelle sammenligninger mellem personer.

Studie design

Undersøgelsen analyserede data fra 873 deltagere i Trondheim Early Secure Study, en kohorteundersøgelse af børn født i 2003 og 2004 i Trondheim, Norge. Deltagerne blev fulgt i alderen 6 til 18 år.

Deltagernes fysiske aktivitet blev vurderet hvert andet år ved hjælp af et accelerometer, og der blev gennemført kliniske interviews for at bestemme deres mentale helbred. Undersøgelsen analyserede syv runder af data (6, 8, 10, 12, 14, 16, 18 år) indsamlet af dem.

"Vi har også undersøgt, om troen på ens fysiske evner, kropsopfattelse og idrætsdeltagelse har indflydelse på sammenhængen mellem fysisk aktivitet og depression," siger professor Silje Steinsbekk, Institut for Psykologi ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet.

Studieresultater

Undersøgelsen viste, at unge i alderen 14 til 18 år (midten til slutningen af ​​teenageårene) med lavere niveauer af fysisk aktivitet havde en højere risiko for at udvikle depressive symptomer to år senere. Denne forening var ens for mandlige og kvindelige deltagere.

Undersøgelsen formåede dog ikke at finde en sammenhæng mellem stillesiddende tid og depressive symptomer. Med hensyn til den modsatte retning af indflydelse fandt undersøgelsen, at øgede niveauer af depressive symptomer forudsagde nedsat fysisk aktivitet i alderen 10 til 12 og 14 til 16.

Vigtigt er det, at undersøgelsen testede, om faktorer som trænings-selvværd, kropsopfattelse eller sportsdeltagelse forklarede sammenhængen mellem fysisk aktivitet og depressive symptomer. Forskerne fandt dog ud af, at ingen af ​​disse faktorer medierede foreningen.

Undersøg betydning

Undersøgelsen viser, at unge, der øger deres fysiske aktivitetsniveau fra 14-års alderen, har en lavere risiko for at udvikle depressive symptomer senere i livet. Mens beskyttelsesstatus først blev etableret fra 14 år og fremefter, var forskellen i effektstørrelse sammenlignet med tidligere aldre ikke statistisk signifikant. En tilsvarende fordel ved fysisk aktivitet er dog ikke observeret i tidligere år.

"Dette fund gjaldt for unge i alderen 14 til 16 og 16 til 18. Både summen af ​​daglig fysisk aktivitet og andelen af ​​aktiviteter, der er mere intense og særligt vigtige for vores helbred, beskytter mod symptomer på depression," sagde Steinsbekk.

I yngre aldersgrupper finder undersøgelsen, at deltagere, der har flere depressive symptomer, er mere tilbøjelige til at have lavere niveauer af fysisk aktivitet.

"Selvom vi fandt ud af, at fysisk aktivitet i ungdomsårene så ud til at være beskyttende mod depressionssymptomer, var dette ikke sandt for unge unge i alderen 10 til 14. Vi fandt dog en modsat sammenhæng fra 10 til 12 og 14 til 16 år: dem, der havde flere symptomer på depression, var mere tilbøjelige til at engagere sig i mindre fysisk aktivitet."

Undersøgelsen formåede ikke at finde en sammenhæng mellem tid brugt i stillesiddende aktivitet og risikoen for depressive symptomer, hvilket understreger, at målingen ikke kun er det modsatte af fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er forbundet med en følelse af præstation, selvværd, neurofysiologiske effekter, sociale interaktioner, kammeratskab og tilhørsforhold, som tilsammen bidrager til et individs fysiske og mentale velbefindende.

Som nævnt af forskere kan disse resultater ikke generaliseres til kliniske prøver af unge med depression, fordi sammenhængen mellem fysisk aktivitet og depression er stærkere i kliniske prøver. Tilsvarende kan disse resultater muligvis ikke generaliseres til andre befolkningsgrupper, da forekomsten af ​​psykiske problemer er lavere i Norge, og norske børn rapporteres at være mere fysisk aktive end andre europæiske børn.

Det er også værd at bemærke, at virkningerne fundet i denne undersøgelse var moderate i størrelse, og selvom de kan akkumuleres over tid, har mange faktorer indflydelse på, om unge udvikler depressive symptomer.

Samlet set tyder undersøgelsen på, at interventioner rettet mod at øge den fysiske aktivitet hos unge kan være med til at forebygge udviklingen af ​​depressive symptomer.

Kilder: