Den globale prostata- og testikelkræftrate stiger, men dødeligheden falder

Den globale prostata- og testikelkræftrate stiger, men dødeligheden falder

En global undersøgelse af prostata- og testikelkræft viser stigende prævalens og forekomst, men faldende dødelighed, hvilket understreger behovet for målrettede sundhedsstrategier.

Prostata- og testikelkræft er voksende bekymring for mænds sundhed verden over. En nylig undersøgelse af kinesiske forskere offentliggjort i tidsskriftet Scientific Reports analyserede globale tendenser i mandlige kræftformer fra 1990 til 2021 og forudsagde mønstre frem til 2040. Med aldring, behandling og politikdesign for at reducere byrden af ​​mandlige kræftformer.

Mandlige kræftformer

Regionale forskelle i prostatacancerdødelighed - Afrika syd for Sahara har den højeste dødelighed, mens højindkomst Nordamerika ser den højeste prævalens, men lavere dødelighed på grund af bedre adgang til sundhedspleje.

Mandlige kræftformer såsom prostata- og testikelkræft bidrager væsentligt til global kræftrelateret morbiditet og dødelighed hos mænd. Prostatacancer er en af ​​de mest almindelige kræftformer hos mænd, ofte diagnosticeret sent på grund af milde eller mangel på tidlige symptomer. Det kan føre til alvorlige komplikationer såsom knoglemetastaser, lammelser og nyresvigt.

Testikelkræft, selvom det er mindre almindeligt, påvirker uforholdsmæssigt yngre mænd og kan påvirke fertilitet og mental sundhed. Undersøgelsen fandt også, at psykiske lidelser, herunder angst, depression og nedsat selvværd, er en væsentlig, men ofte overset konsekvens af mandlige kræftdiagnoser. På trods af medicinske fremskridt fortsætter forskelle i kræftbyrden desuden mellem regioner og er påvirket af socioøkonomiske faktorer.

Statistikker viser, at kræftformer hos mænd ikke er blevet undersøgt så omfattende som kræftformer hos kvinder. Ydermere fokuserer eksisterende data ofte på enten prostatacancer eller testikelkræft separat eller er forældede. At forstå de globale tendenser i prævalens, forekomst, dødelighed og handicap i forbindelse med kræft er afgørende for at optimere sundhedsstrategier.

Den aktuelle undersøgelse

Den uventede byrde af testikelkræft hos midaldrende mænd - selv om den er mest almindelig hos yngre mænd (25-34), fandt undersøgelsen et toppunkt i sekundær dødelighed efter 55 år, hvilket tyder på bedre langsigtet opfølgningspleje.

Nærværende undersøgelse havde til formål at adressere denne videnskløft ved at analysere de seneste 2021 Global Burden of Disease (GBD) data for at give et omfattende overblik over mandlige kræftformer på verdensplan. Undersøgelsen brugte data fra GBD 2021-databasen og analyserede fra 1990 til 2021 i 204 lande og 21 globale regioner.

Undersøgelsen kategoriserede lande ved hjælp af det sociodemografiske indeks (SDI), som tegner sig for indkomst, uddannelse og fertilitetsrater. SDI-klassificeringen gjorde det muligt for forskere at sammenligne kræftbyrder i forskellige økonomiske og sociale sammenhænge. De brugte også forskellige statistiske modeller til at undersøge sammenhængen mellem SDI og kræftbyrde.

For at identificere årsager til ændringer i kræfttilfælde over tid brugte holdet specifikke algebraiske metoder til at isolere bidragene fra aldring, befolkningsvækst og epidemiologiske ændringer til de observerede tendenser. Talrige andre statistiske modeller er også blevet anvendt til at forudsige fremtidige tendenser gennem 2040, herunder estimater for fremtidig prævalens, forekomst, dødelighed og DALYs af prostatacancer og testikelkræft.

Undersøgelsen fokuserede udelukkende på kvantitative epidemiologiske data og ikke på kliniske behandlingsresultater. Det er dog blevet erkendt, at prostatacancer i sene stadier kan føre til alvorlige komplikationer såsom spinale metastaser og nyresvigt, som påvirker sundhedsydelserne. Ved systematisk at vurdere tendenser og risikofaktorer sigtede forskerne at give indsigt til politikere og sundhedsprofessionelle om at udvikle målrettede interventioner for at reducere den globale byrde af kræft hos mænd.

Nøglefund

Fremtidige fremskrivninger viser divergerende tendenser - i 2040 forventes forekomsten af ​​prostatacancer at stige med 2,3 %, mens forekomsten af ​​testikelkræft forventes at vokse mere markant, især i regioner med høj SDI.

Undersøgelsen fandt ud af, at mandlige kræftformer har vist en konsekvent opadgående tendens i prævalens og forekomst, mens dødeligheden og DALys forbundet med mandlig cancer er faldet. I 2021 var den globale aldersstandardiserede prostatacancerprævalens, forekomst, dødelighed og DALY-rater henholdsvis 260,05, 34,05, 12,63 og 217,83 pr. 100.000 mennesker. For testikelkræft var disse rater lavere ved henholdsvis 16,59, 2,24, 0,29 og 13,83.

Det er vigtigt, at undersøgelsen identificerede bemærkelsesværdige regionale forskelle. Høj-SDI-regioner såsom Nordamerika og Vesteuropa havde den højeste prævalens og forekomst, mens lav-SDI-regioner såsom Afrika syd for Sahara havde den højeste dødelighed og Daly-rater på grund af forskelle i adgang til sundhedsydelser.

Aldersanalysen viste, at belastningen af ​​prostatakræft er højest hos mænd over 70 år, mens testikelkræft hovedsageligt rammer dem i alderen 25 til 34. Derudover har testikelkræft før 45 års alderen en større sygdomsbyrde end prostatakræft, men efter 45 år dominerer prostatakræft statistikken over kræft hos mænd. Høj-SDI-regioner havde den højeste prævalens og forekomst, mens lav-SDI-regioner havde den højeste dødelighed og Daly-rater.

Undersøgelsen fandt også, at de langsigtede epidemiologiske tendenser for prostatacancer svingede, med en opbremsning i prævalens og forekomst efter 1996, et fald efter 2008 og en stabilisering efter 2013. Påvirker detektionsrater over tid.

Mens aldrende befolkninger blev identificeret som den vigtigste drivkraft for prostatacancertilfælde, fandt forskerne ud af, at epidemiologiske ændringer spillede en større rolle i udviklingen af ​​testikelkræft. Befolkningstilvækst blev identificeret som en nøglefaktor, der påvirker dødeligheden.

Rygning og diæter med højt indhold af calcium er blevet identificeret som risikofaktorer for prostatakræft. Imidlertid fremhævede undersøgelsen, at aldring fortsat er den dominerende faktor, der påvirker forekomsten og forekomsten af ​​prostatacancer.

Desuden forudsagde fremskrivninger for 2040 fortsatte stigninger i prævalens og forekomst, men fald i dødelighed og DALY'er. For prostatacancer forventes prævalensen at stige til 266,23 pr. 100.000, mens dødeligheden forventes at falde til 9,11 pr. 100.000. I mellemtiden forventes byrden af ​​testikelkræft at forblive stabil med kun mindre ændringer i forekomst og dødelighed.

Forskerne anerkendte, at undersøgelsen havde nogle vigtige begrænsninger, herunder potentielle skævheder i GBD-dataindsamling og udelukkelse af genetiske eller miljømæssige variabler. De mener, at fremtidig forskning bør integrere molekylære og kliniske data for en mere omfattende forståelse af mandlige kræfttendenser.

Konklusioner

Sammenfattende fremhævede undersøgelsen den voksende byrde af mandlig cancer og understregede behovet for målrettede forebyggelses- og sundhedsstrategier. Selvom forekomsten og udbredelsen af ​​mandlige kræftformer er stigende, reducerer forbedrede behandlingsmetoder også dødeligheden og DALys.

Fremtidige politikere skal fokusere på højrisikogrupper, især ældre mænd for prostatacancer og yngre mænd for testikelkræft. Styrkelse af screeningsprogrammer og behandling af livsstilsrisikofaktorer vil også være nøglen til at afbøde den fremtidige virkning af disse sygdomme. Derudover skal regionale forskelle i adgang til sundhedspleje og kræftdødelighed adresseres for at sikre retfærdige resultater på tværs af forskellige socioøkonomiske miljøer.

Kilder: