Forskere forbinder D-vitaminmangel i barndommen til hjertesygdomme hos voksne

Forskere forbinder D-vitaminmangel i barndommen til hjertesygdomme hos voksne

Børn med lave D-vitamin-niveauer har højere risiko for tidlig hjertesygdom, ifølge en årtier lang finsk undersøgelse. Kunne tidligt tilskud ændre bølgen af ​​kardiovaskulær forebyggelse?

I en nylig offentliggjort artikel iEuropean Journal of Preventive CardiologyForskere i Finland undersøgte, om lavt serum 25-hydroxyvitamin D (25-OH-vitamin D) i barndommen er forbundet med udviklingen af ​​aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom hos voksne (ASCVD).

Deres resultater tyder på, at lave D-vitaminniveauer i barndommen er uafhængigt forbundet med udviklingen af ​​tidlig ASCVD i voksenalderen. Denne forskning kan identificere en vigtig tidlig livsrisikomarkør for hjerte-kar-sygdomme, som informerer målrettet forebyggelsesindsats.

baggrund

Tidligere observationsstudier hos voksne har vist, at lave serum-vitamin D-niveauer er forbundet med en øget risiko for kardiovaskulære hændelser.

I en tidligere artikel fandt dette hold af finske forskere, at lave D-vitaminniveauer i barndommen var korreleret med højere carotisarterie intima-media-tykkelse hos voksne. Dette er en etableret markør for åreforkalkning, hvilket indikerer, at plak gradvist opbygges i arterievæggene. Dette får til sidst arterierne til at indsnævre og blokere blodgennemstrømningen. Hvis pladen brister, kan det føre til blodpropper.

På grund af disse mekanismer kan D-vitaminmangel øge risikoen for hjertesygdomme. Det er dog stadig uklart, om lave D-vitaminniveauer i barndommen kan forudsige faktiske kardiovaskulære hændelser i voksenalderen.

Om studiet

Forskerne undersøgte, om børns serum 25-hydroxyvitamin D-niveauer er forbundet med ASCVD. Hypotesen er baseret på ny evidens for, at tidlig fødevareeksponering kan påvirke langsigtet kardiovaskulær sundhed. I betragtning af, at D-vitamin påvirker vaskulære og inflammatoriske veje, havde denne undersøgelse til formål at undersøge dets potentielle rolle som en tidlig livsrisikomarkør for senere kardiovaskulære hændelser.

Det prospektive kohortestudie brugte data fra 3.516 deltagere i kardiovaskulær risiko i den unge FINNS-undersøgelse. Serum 25-OH vitamin D koncentrationer blev vurderet i 2010 ved hjælp af frosne serumprøver oprindeligt indsamlet i 1980, da deltagerne var mellem 3 og 18 år.

Det gennemsnitlige D-vitaminniveau i barndommen var 51,3 nmol/l med en gennemsnitsalder på 10,5 år. Børnemålinger inkluderede også body mass index (BMI) og lipidniveauer (især low-density lipoprotein [LDL], high-density lipoprotein [HDL] og triglycerider), blodtryk, kostvaner, socioøkonomisk status, rygestatus og fysisk aktivitet.

Kardiovaskulære hændelser blev sporet gennem kobling til finske nationale sundhedsregistre, herunder National Health Index og Care Register for Health Care, indtil 2018.

COX-proportional hazard-modeller blev brugt til at undersøge sammenhænge mellem forskellige afskæringspunkter for barndoms-vitamin D- og ASCVD-risiko i voksenalderen, justering for køn, alder og andre konventionelle tidlige livsrisikofaktorer.

Undersøgelsen analyserede specifikt flere tærskler (cut points) for vitamin D-niveauer - 31, 33, 35, 37, 39, 41 og 43 nmol/L - for at vurdere, hvilke koncentrationer der var stærkest forbundet med fremtidige ASCVD-hændelser.

Resultater

Forskerne fandt, at lave niveauer af 25-OH-vitamin D i barndommen var signifikant forbundet med en højere risiko for voksne ASCVD-hændelser. Specifikt har barndommens D-vitaminniveauer under 31, 33, 35 eller 37 nmol/L været forbundet med en øget risiko for ASCVD i voksenalderen. For eksempel havde børn med D-vitaminniveauer under 35 nmol/L mere end dobbelt så stor risiko for ASCVD sammenlignet med patienter med højere niveauer (hazard ratio, 2,19 [95 % CI, 1,30-3,69]; justeret for flere risikofaktorer). Disse sammenhænge forblev signifikante, selv efter justering for adskillige risikofaktorer i barndommen, herunder BMI, kolesterol, blodtryk, kost og fysisk aktivitet.

Disse sammenhænge forblev konsistente i yderligere analyser, herunder tilbøjelighedsscorejustering og justering for D-vitaminniveauer hos voksne. Næsten en femtedel af kohorten havde D-vitaminniveauer under 37 nmol/L i barndommen.

Resultaterne tyder på, at suboptimal D-vitaminstatus i det tidlige liv er forbundet med øget kardiovaskulær risiko årtier senere, uafhængigt af andre kendte risikofaktorer.

Undersøgelsen undersøgte også potentielle mekanismer og fandt ud af, at D-vitamin-receptorer er til stede i hele det vaskulære system, og at den aktive form af D-vitamin kan hjælpe med at reducere inflammation, regulere blodtrykket og regulere langsom vaskulær aldring, hvilket alt sammen kan påvirke langsigtet kardiovaskulær sundhed.

Konklusioner

Denne undersøgelse tyder på, at lave D-vitaminniveauer i barndommen uafhængigt er forbundet med tidlig ASCVD i voksenalderen, hvilket fremhæver en potentiel tidlig risikomarkør for hjerte-kar-sygdomme.

Resultaterne understøtter de nuværende anbefalinger til opretholdelse af tilstrækkelige D-vitaminniveauer hos børn og kan være grundlaget for forebyggende strategier. Undersøgelsens styrker omfatter en stor, befolkningsbaseret kohorte med langsigtet opfølgning, robuste sundhedsregistre og en omfattende vurdering af kardiovaskulære risikofaktorer i barndommen.

Begrænsninger omfatter dog potentielle målefejl ved brug af serumprøver opbevaret i 30 år, selvom D-vitamin er relativt stabilt under sådanne forhold. Kohorten var etnisk homogen (hvide europæere) og begrænset generaliserbarhed. Ved opfølgningen var deltagerne også relativt unge, og mange havde endnu ikke nået den alder, hvor ASCVD er mere almindelig, hvilket berettiger fortsat opfølgning.

Desuden udelukker undersøgelsens observationelle karakter etablering af en direkte årsagssammenhæng mellem barndommens D-vitaminniveauer og efterfølgende kardiovaskulære hændelser.

Sammenfattende giver undersøgelsen tidlige beviser, der forbinder D-vitaminstatus med kardiovaskulær sundhed hos voksne. Optimering af D-vitaminindtagelse i barndommen kan give en omkostningseffektiv og let implementeret strategi til at reducere langsigtet ASCVD-risiko. Yderligere forskning, herunder randomiserede forsøg, vil dog være påkrævet for at bekræfte kausalitet og forfine anbefalinger.

Kilder: