Methylenblåt fremstilles som et additiv i septisk shock

Methylenblåt fremstilles som et additiv i septisk shock

Kunne et gammelt lægemiddel give nyt håb for septisk shock? Opdag, hvordan methylenblåt kunne ændre kritikerne, men hvorfor læger stadig er forsigtige.

Methylenblåt er en aromatisk forbindelse, der bruges til at behandle methæmoglobinæmi, en sjælden blodsygdom, der påvirker iltslangekapaciteten i røde blodlegemer. Den nitrogenoxidhæmmende aktivitet af methylenblåt gør det til en potentiel supplerende kandidat til behandling af septisk shock, især i refraktære tilfælde. Udgivet i en reviewartikel publiceret i tidsskriftetCUREUSForfatterne diskuterer de teoretiske mekanismer, farmakokinetik, klinisk evidens og praktiske overvejelser for brugen af ​​methylenblåt i septisk shock.

baggrund

Om septisk shock: Methylenblåt behandler methæmoglobinæmi, en blodsygdom, hvor hæmoglobin ikke kan transportere ilt, ved at omdanne jern til funktionelt jern i røde blodlegemer.

Septisk shock er en livstruende tilstand karakteriseret ved dybtgående kredsløbs- og cellulære/metaboliske abnormiteter, der signifikant øger dødeligheden, med rater, der i nogle tilfælde nærmer sig 40%-60%. Sygdommen er karakteriseret ved alvorlige kredsløbs- og cellulære abnormiteter, der resulterer i dyb udvidelse af blodkarrene (vasodilatation), reduktion af blodtrykket og utilstrækkelig vævssugning.

Noradrenalin, en neurotransmitter i katekolamin-familien, er det første-line lægemiddel, der bruges til at behandle septisk shock, som øger blodtrykket ved at trække blodkarrene sammen. Langvarig eller højdosis katekolaminterapi er imidlertid forbundet med adskillige ugunstige sundhedsresultater, hvilket flytter interessen mod katekolaminpareringsstrategier.

Nuværende retningslinjer anbefaler vasopressin som en anden medicin ved septisk shock. Methylenblåt har for nylig tiltrukket sig opmærksomhed som en potentiel adjuvanskandidat til behandling af septisk shock på grund af dets hæmmende effekt på nitrogenoxid-vejen, som spiller en central rolle i patofysiologien af ​​septisk vasodilatation.

Sådan virker methylenblåt

Medicinsk multitasker: Det bruges som et kirurgisk farvestof til sporing af lymfeknuder, farvning af knoglecement under ledudskiftninger og påvisning af lækager i gastrointestinale operationer ved at gøre urin blå.

Methylenblåt er en aromatisk forbindelse, der bruges som både et kirurgisk farvestof og et helbredende middel. Den er tilgængelig som en 1 % (10 mg/ml) opløsning til intravenøs administration i kliniske omgivelser. Det har en halveringstid på cirka fem timer hos raske personer, og dets koncentration i blodet topper inden for 30 minutter efter intravenøs administration.

Ved septisk shock opregulerer proinflammatoriske cytokiner og endotoksiner det inducerbare nitrogenoxidsyntase (INOS) enzym dybt, hvilket resulterer i overdreven produktion af nitrogenoxid. Den kraftige vasodilatoriske virkning af nitrogenoxid er den vigtigste mediator for afslapning og vasodilatation af vaskulære muskler observeret ved septisk shock.

Methylenblåt afbryder denne kæde af reaktioner gennem to mekanismer: direkte hæmning af INOS og efterfølgende forebyggelse af nitrogenoxidproduktion eller hæmning af opløselig guanylatcyclase, et enzym aktiveret af nitrogenoxid og ansvarligt for dets vasodilaterende virkninger. Methylenblåt kan også direkte screene for nitrogenoxid, og dets antioxidantegenskaber kan hjælpe med at forbedre virkningerne af septisk shock.

Methylenblåt i septisk chok

Fiskeapotek: Akvarianter bruger det til at bekæmpe svampeinfektioner i fisk og beskytte æg mod svamp, mens de også behandler nitritforgiftning i vandmiljøer.

Den første pilotundersøgelse af den terapeutiske effekt af methylenblåt hos patienter med septisk shock blev udført i 1995, som rapporterede en forbigående stigning i blodtrykket med minimal effekt på hjerteydelsen.

Det første randomiserede, kontrollerede pilotforsøg blev udført i 2001 og rapporterede, at methylenblåt anvendt som supplerende terapi reducerede vasopressorterapi hos patienter med septisk shock uden at påvirke ilttilførsel eller andre blodparametre.

En undersøgelse udført i 2002 rapporterede, at methylenblåt øgede blodtrykket, men havde ingen signifikant effekt på cytokinniveauer eller dødelighed hos patienter med septisk shock.

I de senere år har der været fornyet interesse for methylenblåt til behandling af septisk shock. Et enkeltcenter, randomiseret kontrolleret forsøg udført i 2023 rapporterede, at højdosis methylenblåt signifikant reducerede noradrenalin-baseret behandling og forkortede intensivafdelingen (ICU) og hospitalets opholdstid. Der blev dog ikke observeret nogen effekt på dødelighed eller alvorlige bivirkninger i undersøgelsen.

Ud over dens vasopressorbesparende effekt antydede et studie fra 2025, hvor der blev anvendt en 4 mg/kg bolusdosis, en potentiel dødelighedsfordel, selvom denne effekt var dosisafhængig og ikke konsekvent observeret i alle undersøgelser. Foreløbige beviser fra en case-serie tyder på, at methylenblåt også kan have antiinflammatoriske virkninger hos patienter med septisk shock behandlet med noradrenalin og vasopressin.

En undersøgelse fra 2025, der sammenlignede methylenblåt og vasopressin som supplerende medicin, viste, at vasopressin var mere effektivt end methylenblåt ud over det indledende 6-timers vindue til at reducere behovet for noradrenalin, forbedre laktatniveauer og forbedre organfunktionen.

Store metaanalyser udført i 2024 rapporterede beviser med lav sikkerhed, der tyder på, at methylenblåt kan reducere dødelighedsrisikoen, selvom en analyse inkluderede ikke-septiske populationer. Analyserne viste også øget blodtryk og systemisk vaskulær modstand samt reduceret intensivbehandling og hospitalsindlæggelsestid hos patienter med septisk shock.

Med hensyn til den optimale dosis af methylenblåt tyder eksisterende beviser på, at højere bolusdoser af methylenblåt (f.eks. 4 mg/kg) specifikt kan give en dødelighedsfordel hos patienter med septisk shock, selvom både høje og lave doser reducerede vasopressorbehov. Hvad angår det optimale tidspunkt for administration, tyder beviser på, at methylenblåt er mere egnet som et tredjelinjesmiddel end som en andenlinjeserstatning for vasopressin.

Sikkerhedsprofil

SOCIAL MEDIA FORSIGTIGHEDSREGLER: Nylige tendenser fremmer ikke-godkendte anvendelser såsom anti-aldring eller kognitiv forbedring, men eksperter advarer om toksicitetsrisici og lægemiddelinteraktioner uden lægeligt tilsyn.

Methylenblåt tolereres generelt godt, når det gives i anbefalede doser, det vil sige 1 til 4 milligram pr. kilogram kropsvægt. Kritiske sikkerhedsovervejelser omfatter:

• Absolute Kontraindikationen bei Patienten mit G6PD -Mangel oder mit serotonergen Medikamenten
• Muss in 5% Dextrose (nicht normaler Kochsalzlösung) verdünnt werden, um Niederschläge zu vermeiden

Men i nogle tilfælde kan det forårsage milde til moderate negative helbredseffekter, herunder blågrøn misfarvning af urin, hud og slimhinder, hæmolytisk anæmi, serotonergt syndrom og hjerterytmer.

Fremtidige instruktioner

Samlet set tyder aktuelle beviser på, at methylenblåt har yderligere fordele hos patienter med septisk shock, herunder reduceret behov for vasopressorer såsom noradrenalin og kortere varighed af intensiv pleje og hospitalsophold. Det er dog i øjeblikket ikke understøttet som erstatning for etablerede andenlinjemidler såsom vasopressin. Yderligere undersøgelser er nødvendige for at fastslå dens rolle i klinisk praksis, især som en tredjepartsintervention.

Fremtidige undersøgelser bør fokusere på at bestemme optimale doseringsregimer, tidspunkt for administration, infusionshastigheder og behandlingsvarighed. Det er også vigtigt at identificere specifikke patientpopulationer, der vil drage størst fordel af denne intervention ved hjælp af prædiktive biomarkører eller kliniske karakteristika.

Kilder: