Kun 13 % af franske voksne har optimal hjertesundhed - her er det, der driver kløften

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

På trods af universel adgang til sundhedspleje har de fleste franske voksne suboptimal hjertesundhed - men ny forskning viser, at selv beskedne forbedringer i livsstil kan dramatisk begrænse kardiovaskulær risiko. På trods af betydelige fremskridt inden for medicin er hjerte-kar-sygdomme fortsat en væsentlig årsag til dødelighed på verdensplan. En nylig undersøgelse offentliggjort i American Journal of Prudemitiger Cardiology viste, at kun 13% af franske voksne i alderen 18 til 69 i storbyområder har optimal kardiovaskulær sundhed. Denne undersøgelse målte kardiovaskulær sundhed ved hjælp af American Heart Associations opdaterede Life's Essential 8 (LE8) (erstatter...

Kun 13 % af franske voksne har optimal hjertesundhed - her er det, der driver kløften

På trods af universel adgang til sundhedspleje har de fleste franske voksne suboptimal hjertesundhed - men ny forskning viser, at selv beskedne forbedringer i livsstil kan dramatisk begrænse kardiovaskulær risiko.

På trods af betydelige fremskridt inden for medicin er hjerte-kar-sygdomme fortsat en væsentlig årsag til dødelighed på verdensplan. En nyligt offentliggjort undersøgelse iAmerican Journal of Prudemitive Cardiologyfandt, at kun 13% af franske voksne i alderen 18 til 69 år i storbyområder har optimal hjerte-kar-sundhed. I denne forskning blev kardiovaskulær sundhed vurderet ved hjælp af American Heart Associations opdaterede Life's Essential 8 (LE8) (erstatter den tidligere LS7), som viser, at et betydeligt flertal af den franske befolkning ikke opnår ideelt kardiovaskulært velvære.

Vurdering af kardiovaskulær sundhed

Søvnkampene skiller sig ud på verdensplan: Mens blodsukkerniveauet var stjerneskudt, var gennemsnitlig søvnsundhed i Frankrig (70/100) under vores data - en stille krise i en kultur berømt for sin livsglæde.

Hjerte-kar-sygdomme (CVD'er) er fortsat et stort globalt sundhedsproblem på trods af fremskridt inden for forebyggelse og folkesundhedsinitiativer såsom rygeforbud. I 2019 udgjorde hjerte-kar-sygdomme en tredjedel af alle dødsfald på verdensplan og er fortsat en førende årsag til handicap. I Den Europæiske Union nåede den økonomiske byrde ved at håndtere hjerte-kar-sygdomme (CVD'er) op på 282 milliarder euro i 2021, hvor kun en lille del af disse udgifter blev afsat til primær forebyggelse.

Denne situation understreger det presserende behov for mere effektive forebyggelsesstrategier. American Heart Association udviklede LE8-score, et værktøj til at vurdere og overvåge hjerte-kar-sundhed i populationer. Højere LE8-niveauer er forbundet med reduceret forekomst af kardiovaskulær sygdom (CVD), lavere dødelighed og forbedret overordnet helbred. Imidlertid forbliver ideelle resultater ualmindelige, og der er begrænsede data om de faktorer, der bestemmer LE8-resultater, især uden for USA.

Den aktuelle undersøgelse

I denne undersøgelse analyserede et hold af videnskabsmænd i Frankrig data fra Constances Cohort, en storstilet fransk undersøgelse, der rekrutterede deltagere i alderen 18 til 69 år fra forskellige regioner i storbyområdet Frankrig mellem 2012 og 2019. Deltagerne blev tilfældigt udvalgt fra den franske nationale socialsikringsdatabase.

Byer vs. landskab: Byboerne scorede lavere, men ikke kun på grund af kost eller motion. Forskerne pegede på støjforurening og fragmenterede sociale netværk som usynlige bymæssige risici.

Forskerne brugte designvægte for at sikre, at stikprøven nøjagtigt repræsenterede den franske befolkning med hensyn til alder, køn, socioøkonomisk status og geografisk fordeling. De undersøgte derefter deltagernes kardiovaskulære helbred ved hjælp af LE8-score, som omfatter otte komponenter: kost, kropsmasseindeks (BMI), fysisk aktivitetsniveau, nikotineksponering, søvnsundhed (en ny tilføjelse til AHA-målingerne), blodlipider, blodsukkerniveauer og blodtryk.

Kosten blev vurderet ved hjælp af et spørgeskema med madfrekvens, mens fysisk aktivitet og søvnvarighed blev selvrapporteret af deltagerne. Nikotineksponering blev bestemt ud fra selvrapporteret rygestatus, og BMI blev beregnet ud fra målinger på sundhedsvurderingscentre. Derudover blev blodtryk, lipidniveauer og blodsukker målt ved standardiserede tests (med undtagelse af HbA1c, som blev selvrapporteret af 99 % af deltagerne og kun målt hos 1 %). LE8-score for hver af de otte komponenter varierede fra 0 til 100, hvor den samlede LE8-score var gennemsnittet af disse komponenter.

Undersøgelsen overvejede også forskellige kovariater, herunder køn, alder, bopæl på landet eller i byerne, socio-professionel status, uddannelsesniveau, samlivsstatus (partner/ingen partner), alkoholforbrug, depressive symptomer, socioøkonomisk afsavn og familiehistorie med CVD.

Resultater

Undersøgelsen viste, at den gennemsnitlige LE8-score for franske voksne var 66,11, hvor kvinder scorede højere end mænd (68,92 mod 62,79). Kun 13,21 % af deltagerne opnåede en høj LE8-score (lig med eller mere end 80 point). Flertallet (76,81%) havde moderate scores (50-79 point) og 9,43% havde lave scores (under 50 point).

Blandt de enkelte komponenter i LE8-scoren havde kosten den laveste gennemsnitlige score (41,50) og blodsukkeret den højeste (95,50). Disse resultater viste betydelig variation i opnåelse af optimal kardiovaskulær sundhed, hvor kostvaner er et særligt kritisk område for forbedring.

Forebyggelse får øre: EU bruger 97 % af sit 282 milliarder euro CVD-budget på behandling, ikke forebyggelse. Undersøgelsen kalder dette en "dyr ubalance", der opfordrer politikere til at finansiere sundere mad og byer, der kan gå til fods.

Adskillige faktorer er blevet identificeret som forudsigere for højere LE8-score, herunder yngre alder, kvindeligt køn, videregående uddannelse, selvstændig virksomhed, færre depressive symptomer, ingen partner, lavere alkoholforbrug, at bo i landdistrikter, lavere socioøkonomisk afsavn og ingen familiehistorie med hjerte-kar-sygdom (CVD). Disse resultater tyder på, at både individuel adfærd og socioøkonomiske sygdomme spiller en afgørende rolle for kardiovaskulær sundhed.

Navnlig var kvinder næsten tre gange så tilbøjelige til at opnå en høj LE8-score som mænd (18,3 % mod 7,2 %). Undersøgelsen diskuterede også, hvordan biologiske, psykosociale og sundhedsmæssige adgangsfaktorer – såsom uddannelse, depression og alkoholforbrug – kan bidrage til denne ulighed.

Forskerne fandt også, at LE8-niveauer havde en tendens til at falde med alderen, især fra ung voksenalder til midt i livet, hvorefter de plateau, hvilket fremhævede behovet for livslange, alderstilpassede forebyggelsesstrategier.

Undersøgelsen vurderede også, at en betydelig del af kardiovaskulære hændelser kunne forhindres ved at forbedre LE8-niveauerne i befolkningen. Hvis alle deltagere opnåede en høj LE8-score, kunne 81 % af CVD-hændelser potentielt undgås, forudsat at sammenlignelige CVD-incidensrater på tværs af populationer. Selv en beskeden forbedring i LE8-værdier kunne forhindre 68% af begivenhederne. Derudover vurderede forskerne, at en forøgelse af procentdelen af ​​befolkningen med høje LE8-niveauer fra 13 % til 20 % kunne afværge cirka 14 % af kardiovaskulære hændelser.

Forskerne anerkendte flere begrænsninger, herunder ufuldstændigheden af ​​kostmålingerne på grund af manglende data om fiber- og natriumniveauer, selvrapporterede Hba1c-data og potentialet for bias i selvrapporterede data. De bemærkede også, at undersøgelsen udelukkede individer fra franske udenlandske territorier, hvilket begrænsede generaliserbarheden. På trods af disse begrænsninger gav undersøgelsen værdifuld indsigt i franske voksnes kardiovaskulære sundhedsstatus.

Konklusioner

Som konklusion viste undersøgelsen, at på trods af universel adgang til sundhedsydelser i storbyområdet Frankrig, er det kun en lille del af den voksne befolkning i landet, der har optimal hjerte-kar-sundhed. Kun 13 % af den voksne befolkning havde optimale LE8-niveauer, og størstedelen havde suboptimale niveauer af kardiovaskulær sundhed.

Resultaterne tyder dog på, at selv beskedne livsstils- og kostændringer kan føre til betydelige forbedringer. Resultaterne fremhævede behovet for ikke kun personaliserede og kontekstspecifikke forebyggelsesstrategier, men også for implementering af grundlæggende årsagsforebyggelsestilgange, der sigtede på at forhindre udviklingen af ​​risikofaktorer i første omgang. Disse resultater understøtter udviklingen af ​​integrerede, tværfaglige folkesundhedspolitikker, der er skræddersyet til befolkningsundergrupper og livsstadier.


Kilder:

Journal reference:
  • Deraz, O., Kab, S., Touvier, M., Jouven, X., Goldberg, M., Zins, M., & Empana, J. (2025). Life’s Essential 8 cardiovascular health status of 18–69-year-old individuals in France. American Journal of Preventive Cardiology, 100981. DOI: 10.1016/j.ajpc.2025.100981,  https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2666667725000534