Suche
Mein Konto
Undersøgelse giver nyt håb for behandling af Alzheimers og Parkinsons sygdomme
Nyt håb for Alzheimers og Parkinsons behandlinger: Forskere opdager, at molekyler i nanoskala kan hæmme plakdannelse i hjernen. Spændende opdagelse fra Sverige, Litauen og Kroatien!
Undersøgelse giver nyt håb for behandling af Alzheimers og Parkinsons sygdomme
Nanostørrelsesmolekyler af et specifikt kemisk element kan hæmme dannelsen af plak i hjernevæv. Denne nye opdagelse af forskere ved Umeå Universitet, Sverige, i samarbejde med forskere i Kroatien og Litauen giver nyt håb for nye behandlinger for f.eks. Alzheimers og Parkinsons sygdomme på lang sigt.
Dette er virkelig et meget vigtigt skridt, der kan danne grundlag for nye og effektive behandlinger af neurodegenerative sygdomme i fremtiden."
Ludmilla Morozova-Roche, professor, Umeå Universitet
Når proteiner folder forkert, danner de uopløselige fibriller kaldet amyloider, som er impliceret i flere alvorlige sygdomme som Alzheimers og Parkinsons, Corino de Andrade og kogalskab. Amyloidaggregater dræber neuronale celler og danner amyloidplakker i hjernevæv.
Hvad forskere i Umeå i Sverige, Vilnius i Litauen og Rijeka i Kroatien har opdaget er, at visse nanoskalamolekyler kan hindre amyloiddannelsen af det pro-inflammatoriske protein S100A9. Disse molekyler er endda i stand til at opløse præformede amyloider, som demonstreret ved hjælp af atomkraftmikroskopi og fluorescensteknikker. Molekylerne er polyoxoniobater i nanoskala, det vil sige såkaldte polyoxometalationer med negativ ladning, der indeholder det kemiske grundstof niobium.
"Mere forskning er nødvendig, før vi med sikkerhed kan sige, at der kan udledes arbejdsbehandlinger, men resultaterne indtil videre viser sig meget lovende," siger Ludmilla Morozova-Roche.
Forskerne arbejdede med to forskellige polyoxoniobat-molekyler, Nb10 og TiNb9. Det viser sig, at begge SI00A9 hæmmer amyloider ved at danne ioniske interaktioner med de positivt ladede områder på proteinoverfladen, som er afgørende for amyloid-selvsamling.
De undersøgte polyoxoniobatmolekyler er relativt kemisk stabile og vandopløselige. Molekylerne er nanoskala, det vil sige ekstremt små. På grund af deres høje biokompatibilitet og stabilitet kan disse nanomolekyler også være interessante til andre medicinske anvendelser såsom implantater.
På Umeå Universitet samarbejdede to forskergrupper fra Det Medicinske Fakultet og Det Kemiske Fakultet ved at se på problemet fra forskellige vinkler og anvende en bred vifte af biofysiske og biokemiske teknikker samt simuleringer af molekylær dynamik.
Kilder:
Chaudhary, H.,et al. (2021) Polyoxometalater som effektive nano-hæmmere af amyloid-aggregering af pro-inflammatorisk S100A9-protein involveret i neurodegenerative sygdomme.ACS anvendte materialer og grænseflader. doi.org/10.1021/acsami.1c04163.