Højdosis kemoterapi efterfulgt af autolog stamcelletransplantation er ineffektiv hos patienter med mantelcellelymfom

Højdosis kemoterapi efterfulgt af autolog stamcelletransplantation er ineffektiv hos patienter med mantelcellelymfom

Aktuel forskning viser, at højdosis kemoterapi efterfulgt af autolog stamcelletransplantation (ASCT) ikke giver nogen fordel hos patienter med mantelcellelymfom (MCL), som er i remission efter indledende behandling. Resultatet kommer fra fase 3-studiet EA4151,Rituximab med eller uden stamcelletransplantation til behandling af patienter med minimalt resterende sygdomsnegativt mantelcellelymfom i første fuldstændige remissionfra ECOG-ACRIN Cancer Research Group (ECOG-ACRIN). Patientindskrivning i undersøgelsen blev stoppet tidligt, efter at en planlagt interimanalyse ikke kunne påvise en forskel i den samlede overlevelse (OS) mellem armene. De 3-årige OS-rater var 82,1 % i gruppen, der fik ASCT plus rituximab sammenlignet med 82,7 % med rituximab alene.

Lead investigator Timothy S. Fenske, MD, professor i medicin ved Medical College of Wisconsin, præsenterede resultaterne af Abstract LBA-6 i dag på det 66. årlige møde og udstilling af American Society of Hematology (ASH) i San Diego. LBA-6 blev præsenteret i det officielle ASH-presseprogram som et af kun seks aktuelle abstracts på dette møde.

I denne interimanalyse havde MCL-patienter i første fuldstændige remission med uopdagelig minimal residualsygdom (MRD) ikke fordel af konsoliderende ASCT. Patienter, der forbliver MRD-positive efter induktion, kan have gavn af ASCT. Længere opfølgning vil være vigtig for at bekræfte disse resultater."

Dr. Timothy S. Fenske, MD, professor i medicin, Medical College of Wisconsin

MCL er en uhelbredelig blodkræft, der har tendens til at forekomme hos ældre mennesker (gennemsnitsalder 65 år) og mere almindeligt hos mænd. I omkring ni ud af ti tilfælde udvikler sygdommen sig hurtigt og kræver behandling umiddelbart efter diagnosen. Historisk har MCL været forbundet med dårlige resultater, men i de senere år er resultaterne blevet forbedret, efterhånden som mere effektive og målrettede behandlinger er blevet tilgængelige. I dag kan den første remission vare 8 til 10 år eller længere.

Der er flere standardmuligheder for indledende behandling (induktion) og vedligeholdelsesterapi, såsom: B. intensiv kemoterapi, immunterapi, målrettede lægemidler og BTK-hæmmere. Rituximab, et målrettet immunterapilægemiddel, er en af ​​mulighederne.

Derudover har det i mange år været almindelig praksis at tilbyde ASCT til patienter under 70 år – så længe de er fysisk egnede til at udholde den svære procedure, der involverer højdosis kemoterapi og efterfølgende reinfusion af patientens egne blodstamceller.

"EA4151 er det første randomiserede forsøg til at evaluere ASCT hos MCL-patienter med uopdagelig MRD i første remission, i en æra med yderst effektive induktions- og vedligeholdelsesterapier. Nytten af ​​ASCT i denne nuværende æra er blevet heftigt diskuteret, da data tyder på, at en fordel ved ASCT alle opstod i forbindelse med ældre forsøg og behandlinger," sagde Dr.

Test oversigt

MCL-patienter, som var i første fuldstændige remission efter induktionsterapi, var kvalificerede til at deltage i undersøgelsen. Det blev finansieret af National Cancer Institute (NCI) under US National Institutes of Health og designet og implementeret af ECOG-ACRIN. Kræftcentre og lokale hospitaler deltog i undersøgelsen gennem to store NCI-forskningsprogrammer: National Clinical Trials Network og Blood and Marrow Transplant Clinical Trials Network.

Mellem august 2017 og juli 2024 blev 650 patienter indskrevet og gennemgik billeddannelse (PET/CT), knoglemarvsbiopsi og blodprøvetagning. Blodet blev undersøgt for tilstedeværelsen af ​​resterende cancerceller ved hjælp af clonoSEQ® MRD-testen. Denne meget følsomme kommercielle minimumsrestsygdom (MRD) test er godkendt af US Food and Drug Administration. Testen kan påvise spor af resterende lymfom under det niveau, der kan påvises med standard billeddannelse og blodprøver.

Studiets overordnede hypotese var, at patienter, der allerede er i dyb remission (med negativ PET/CT-scanning, knoglemarvsbiopsi og MRD-test), er mindre tilbøjelige til at drage fordel af ASCT. Disse patienter kan sikkert undgå risiciene ved transplantationsproceduren.

Testresultater

De fleste patienter i undersøgelsen havde et fuldstændigt respons (CR) med upåviselig MRD efter induktionsbehandling (516/650; 79%). Disse patienter blev randomiseret til at modtage enten ASCT efterfulgt af 3 års rituximab (arm A; n = 257) eller 3 års rituximab alene (arm B; n = 259).

Det primære endepunkt var sammenligningen af ​​samlet overlevelse (OS) mellem arm A og B. Ved en medianopfølgning på 2,7 år var 3-års OS 82,1 % i arm A og 82,7 % i arm B.

De resterende patienter i undersøgelsen var enten MRD+ CR eller partiel respons (PR) (arm C, n=49) eller MRD indeterminable eller PR med ikke-detekterbar MRD (arm D, n=85). De modtog ASCT plus 3 års rituximab. Det 3-årige OS var 81,9 % i Arm C og 85,1 % i Arm D.

Progressionsfri overlevelse (PFS) var et sekundært endepunkt. Den 3-årige PFS var også ens i alle arme: 76,6% i arm A, 77,4% i arm B, 76,9% i arm C og 73,4% i arm D.

Umiddelbart efter den foreløbige analyse anbefalede ECOG-ACRIN Datasikkerheds- og Monitoreringskomitéen at stoppe patientindskrivningen, informere deltagerne i undersøgelsen og offentliggøre resultaterne. Deres tilknyttede futilitetsanalyse indikerede, at resultatet sandsynligvis ville være det samme, hvis undersøgelsen nåede den planlagte analyse med fuld tilmelding og fuldstændig information.

Kilder: