At undersøge rollen af ​​gentagen esophagogastroduodenoskopi og koloskopi i diagnosen af ​​GI-blødning

At undersøge rollen af ​​gentagen esophagogastroduodenoskopi og koloskopi i diagnosen af ​​GI-blødning

Gastrointestinal (GI) blødning er en almindelig og potentielt livstruende tilstand, der kræver hurtig og præcis diagnose. Esophagogastroduodenoskopi (EGD) og koloskopi er de primære diagnostiske modaliteter, men indledende undersøgelser kan nogle gange ikke identificere kilden til blødning. I sådanne tilfælde kan gentagne endoskopiske evalueringer forbedre detektionshastigheden. Denne gennemgang undersøger rollen af ​​gentagen EGD og koloskopi i diagnosticeringen af ​​GI-blødning og fremhæver de tilstande, hvor de er mest gavnlige, og de udfordringer, der er forbundet med deres brug.

Forekomst og årsager til gastrointestinal blødning

GI-blødninger er klassificeret i øvre, mellemste og nedre GI-blødninger baseret på blødningsstedet. Akut øvre GI-blødning har en forekomst på 84 til 160 tilfælde pr. 100.000 mennesker om året, med en dødelighed på 10 %. Mavesår, variceblødninger og slimhindeerosion er blandt de mest almindelige årsager. Blødning fra nedre GI, med en forekomst på 20 til 33 tilfælde pr. 100.000 mennesker, er almindeligvis forårsaget af divertikulær sygdom, hæmorider, maligniteter og colitis. Den diagnostiske nøjagtighed af EGD for blødning fra øvre GI er cirka 90-95 %, mens koloskopi har en diagnostisk frekvens på 48-90 % for blødning i nedre GI.

Rolle af gentagen EGD og koloskopi

Visse tilstande såsom Dieulafoys sygdom, intermitterende blødninger og begrænset visualisering under den indledende endoskopi kan kræve gentagne undersøgelser. Gentagen EGD har vist sig at forbedre læsionsdetektion, især i tilfælde, hvor den indledende undersøgelse er inkonklusiv på grund af aktiv blødning eller dårlig visualisering. Tilsvarende er gentagen koloskopi værdifuld til påvisning af differentiel blødning og vurdering af tilbagevendende blødning.

Indikationer for gentagen endoskopi

Gentag EGD og koloskopi bør overvejes i følgende scenarier:

1. Schlechte Visualisierung während der ersten Endoskopie – Blutgerinnsel, Lebensmittelreste oder unzureichende Darmvorbereitung können Läsionen verdecken.
2. Unvollständige Erstuntersuchung – Wenn das erste Verfahren nicht die volle Visualisierung des GI -Trakts erreicht.
3. Wiederkehrende oder anhaltende Blutungen – Klinischer Hinweise auf eine anhaltende Blutung können auf eine fehlende Läsion hinweisen.
4. Zusätzliche Bildgebung deutet darauf hin, dass eine Blutungsquelle innerhalb der endoskopischen Reichweite aus der Kapselendoskopie oder der CT -Angiographie wiederholte Verfahren leiten kann.

Optimering af nytten af ​​gentagen endoskopi

For at minimere behovet for gentagne procedurer, korrekt tarmforberedelse, erfarne endoskopister og avancerede billeddiagnostiske modaliteter. Planlægning af endoskopiske undersøgelser på passende tidspunkter, især inden for 24 timer for højrisikopatienter, forbedrer det diagnostiske udbytte. Nye teknologier, såsom vandstråleassisteret koloskopi og lukket endoskopi, forbedrer visualiserings- og læsionsdetekteringshastigheden.

Konklusioner

Gentagen EGD og koloskopi spiller en afgørende rolle i diagnosticering af GI-blødning, når indledende undersøgelser ikke identificerer kilden til blødning. Selvom rutinemæssige gentagelsesprocedurer ikke altid er nødvendige, kan omhyggelig udvælgelse af patienter baseret på kliniske faktorer forbedre diagnostisk nøjagtighed og forbedre patientresultater. Yderligere forskning er nødvendig for at etablere standardiserede retningslinjer for gentagen endoskopi i GI-blødningshåndtering.

Kilder: