Undersøgelse viser, at antipsykotika øger sundhedsrisikoen hos demenspatienter

Undersøgelse viser, at antipsykotika øger sundhedsrisikoen hos demenspatienter

I en aktuelBritish Medical JournalI undersøgelsen vurderer forskere de bivirkninger, der er forbundet med at tage antipsykotika hos personer med demens.

Antipsykotikas rolle i demensbehandling

Personer diagnosticeret med demens oplever funktionsnedsættelse og progressiv kognitiv tilbagegang. Almindelige psykologiske og adfærdsmæssige symptomer på demens omfatter angst, depression, apati, aggression, delirium, irritabilitet og psykose.

For at håndtere de psykologiske og adfærdsmæssige symptomer på demens behandles patienter almindeligvis med antipsykotika. Det Forenede Kongeriges National Institute for Health and Care Excellence anbefaler i øjeblikket kun brugen af ​​antipsykotika, når ikke-lægemiddelinterventioner er ineffektive til at lindre adfærdsmæssige og psykologiske symptomer på demens. Men under den seneste pandemi af coronavirus sygdom 2019 (COVID-19), har der været en stigning i brugen af ​​antipsykotiske midler på grund af lockdown-foranstaltninger og utilgængelighed af ikke-farmaceutiske behandlinger.

I Storbritannien er risperidon og haloperidol de eneste antipsykotika, der er godkendt til behandling af adfærdsmæssige eller psykologiske symptomer på demens. I 2003 fremhævede US Food and Drug Administration (FDA) de risici som slagtilfælde, forbigående iskæmisk anfald og dødelighed forbundet med brugen af ​​risperidon hos ældre voksne med demens.

Baseret på flere undersøgelsesrapporter er der udarbejdet regulatoriske retningslinjer i Storbritannien, USA og Europa for at reducere uhensigtsmæssige ordinationer af antipsykotika til behandling af adfærdsmæssige og psykologiske symptomer på demens. Til dato har få undersøgelser givet bevis for sammenhængen mellem antipsykotisk ordination hos ældre voksne med demens og risikoen for adskillige sygdomme som myokardieinfarkt, venøs tromboembolisme, ventrikulær arytmi og akut nyreskade.

Om studiet

Den aktuelle undersøgelse undersøgte risikoen for uønskede resultater forbundet med antipsykotika i en stor kohorte af voksne med demens. Nogle negative resultater, der blev overvejet i denne undersøgelse, var venøs tromboemboli, slagtilfælde, hjertesvigt, ventrikulær arytmi, knoglebrud, myokardieinfarkt, lungebetændelse og akut nyreskade.

Over 98% af den britiske befolkning er registreret hos National Health Service (NHS) almen praksissystem. Alle relevante data blev indsamlet fra Clinical Practice Research Datalink (CPRD) elektroniske sundhedsjournaler, som er knyttet til over 2.000 almen praksis. CPRD inkluderer Aurum- og GOLD-databaserne, som kan betragtes som bredt repræsentative for den britiske befolkning.

Personer over 50 år, som blev diagnosticeret med demens, blev rekrutteret. Det er vigtigt, at ingen af ​​undersøgelsens deltagere modtog antipsykotisk intervention et år før deres diagnose.

Forskerne brugte et matchet kohortedesign, hvor hver patient, der tog antipsykotisk medicin efter deres indledende demensdiagnose, blev matchet ved hjælp af incidensdensitetsprøvetagningsmetoden. Denne metode omfattede op til 15 tilfældigt udvalgte patienter, som fik stillet diagnosen demens samme dag, men som ikke fik ordineret antipsykotisk medicin.

Antipsykotika øger risikoen for bivirkninger hos demenspatienter

På tværs af begge kohorter var gennemsnitsalderen for deltagerne 82,1 år. I alt 35.339 deltagere fik ordineret et antipsykotikum i løbet af undersøgelsesperioden.

Det gennemsnitlige antal dage mellem den første demensdiagnose og datoen for den første antipsykotiske ordination var 693,8 og 576,6 dage for henholdsvis Aurum og GOLD. De mest almindeligt ordinerede antipsykotika var risperidon, haloperidol, olanzapin og quetiapin.

Den aktuelle befolkningsbaserede undersøgelse viste, at voksne med demens, som får ordineret antipsykotika, har en højere risiko for venøs tromboemboli, myokardieinfarkt, slagtilfælde, hjertesvigt, lungebetændelse, frakturer og akut nyreskade end ikke-brugere. Denne observation var baseret på analyse af 173.910 voksne med demens udvalgt fra begge databaser.

Den øgede risiko for uønskede udfald blev oftest observeret blandt nuværende og nylige antipsykotiske brugere. Efter 90 dages behandling med antipsykotika var risikoen for venøs tromboemboli, lungebetændelse, akut nyreskade og slagtilfælde højere end hos ikke-brugere. Antipsykotika havde dog ingen effekt på risikoen for ventrikulær arytmi, blindtarmsbetændelse og kolecystitis.

Sammenlignet med brug af risperidon var haloperidol signifikant forbundet med en øget risiko for lungebetændelse, knoglebrud og akut nyreskade. Selvom bivirkningerne af haloperidol var højere end for quetiapin, blev der ikke observeret signifikante forskelle mellem risperidon og quetiapin i risikoen for fraktur, hjertesvigt og myokardieinfarkt. Risikoen for pneumoni, slagtilfælde, akut nyreskade og venøs tromboemboli var lavere med quetiapin end med risperidon.

Konklusioner

Den aktuelle undersøgelse belyser, hvordan antipsykotika påvirker ældre med demens. Brugen af ​​disse lægemidler er blevet forbundet med mange alvorlige bivirkninger, såsom slagtilfælde, akut nyreskade, lungebetændelse, venøs tromboemboli, hjertesvigt og myokardieinfarkt.

I fremtiden skal disse risici, sammen med cerebrovaskulære hændelser og dødelighed, tages i betragtning, når der træffes regulatoriske beslutninger vedrørende brugen af ​​antipsykotika til behandling af demens hos ældre voksne.

Kilder: