Nye genetiske fund: Sukkerholdige drikke øger risikoen for atrieflimren
Nye genetiske fund afslører: Vil sukkerholdige drikke forårsage hjerte-kar-problemer? Lær mere om risikoen ved SSB'er og atrieflimren.

Nye genetiske fund: Sukkerholdige drikke øger risikoen for atrieflimren
I en nylig undersøgelse offentliggjort i European Journal of Clinical Nutrition brugte forskere Mendelsk randomisering (MR) til at undersøge sammenhængen mellem ren frugtjuice (PFJ) og indtag af sukkersødet drikke (SSB) og hjerte-kar-sygdomme (CVD).
baggrund
Hjerte-kar-sygdomme er et stort sundhedsproblem på verdensplan. Risikofaktorer omfatter højt kropsmasseindeks (BMI), alkoholforbrug og rygevaner.
SSB'er og PFJ er forbundet med CVD; Årsagssammenhængen er dog usikker. SSB'er kan være et elastisk ernæringsmål til at reducere CVD-risikoen hos kvinder; PFJ kan dog være en primær prædiktor.
Flere undersøgelser har dog ikke fundet en direkte forbindelse mellem SSB'er og CVD. Brug af PFJ kan øge optagelsen af vigtige næringsstoffer; På grund af det høje frie sukker- og energiindhold bør du dog begrænse dit indtag.
De helbredsmæssige konsekvenser af PFJ-forbrug er inkonsekvente, og kostanbefalinger varierer fra land til land. Sammenhængen mellem PFJ-forbrug og CVD-dødelighed er uklar.
Om studiet
Forskerne i denne undersøgelse undersøgte, om forbrug af SSB og PFJ øger risikoen for CVD.
Forskere undersøgte genetisk estimerede årsagssammenhænge mellem sukkersødede drikkevarer og rene frugtjuice [opnået fra genom-wide association undersøgelser (GWAS) af europæiske individer] og seks hjerte-kar-sygdomme [hypertension, angina pectoris, atrieflimren (AF), koronar åreforkalkning (CA), akut myokardie (AMI) og hjertesvigt (AMI)), randomisering.
Holdet indhentede kostindtagsdata fra den britiske biobank baseret på Oxford WebQ 24-timers diætindkaldelsesspørgeskemaer udfyldt af 85.852 personer. AF GWAS-dataene omfattede 3.818 tilfælde med 333.381 kontroller. Anginadataene omfattede 10.083 patienter og 452.927 sygdomsfrie personer.
AMI-dataene omfattede 3.927 patienter og 333.272 kontroller. Koronar aterosklerosedata inkluderede 14.334 patienter med 346.860 kontroller. Hjertesvigt GWAS-data inkluderede 1.405 patienter med 359.789 kontroller. Hypertension GWAS-data omfattede 54.358 patienter med 408.652 kontroller.
Forskerne brugte den inverse variansvægtede (IVW) tilgang til analysen, suppleret med Cochran Q-testen, vægtet median, MR Egger-regression, MR-pleiotropi, Bonferroni-korrektioner og tragtplot.
For at sikre, at de primære analyseresultater var robuste, beregnede de F-værdier som supplerende test for at sætte mere afslappede grænser for afsløring af instrumentelle variable (IV'er) og udvalgte IV'er gennem påvisning af enkeltnukleotidpolymorfismer (SNP'er), der er stærkt forbundet med PFJ og SSB'er.
De bestemte odds ratioer (OR) for sammenhængene mellem SSB, PFJ-indtag og CVD.
Resultater og diskussion
MR-analyse viste genetisk kausale positive sammenhænge mellem sukkersødede drikkevarer og atrieflimren (OR, 1,02) og negative sammenhænge mellem ren frugtjuice og angina (OR, 0,97).
Der var dog ingen årsagssammenhænge mellem SSB- og PFJ-indtag og andre kardiovaskulære sygdomsrisici. Komplementære MR-metoder gav lignende resultater.
Leave-one-out-analysen viste, at individuel SNP-fjernelse ikke ændrede årsagssammenhængene, hvilket indikerer, at de primære resultater var pålidelige og robuste.
Indtagelse af SSB og PFJ har forskellige stofsammensætninger, som kan øge risikoen for at udvikle atrieflimren og samtidig reducere risikoen for angina. SSB'er indeholder kosttilsætningsstoffer såsom natriumcitrat, som kan øge risikoen for atrieflimren over tid.
Overdreven forbrug af SSB'er kan udløse en inflammatorisk respons, hvilket fører til højere niveauer af cirkulerende inflammatoriske markører såsom interleukin-6 (IL-6), C-reaktivt protein (CRP) og tumornekrosefaktorreceptor 1 og 2 (TNF-r1). r2). Højere IL-6-niveauer er forbundet med en stigning i AF-byrde og dødelighed.
PFJ har på den anden side høje niveauer af polyfenoler, hvoraf nogle har anti-inflammatoriske egenskaber. Granatæblejuice kan sænke inflammatoriske indikatorer såsom vaskulær celleadhæsionsmolekyle 1 (VCAM-1), E-selectin og IL-6 på grund af dets høje koncentration af hydrolyserbare tanniner.
De antiinflammatoriske egenskaber af PFJ kan reducere forekomsten af angina ved at blokere blodpladeaggregation og forhindre dannelsen af koronare plaques.
Konklusioner
Undersøgelsesresultaterne viste en positiv sammenhæng mellem sukkersødede drikke og atrieflimren, hvorimod ren frugtjuice havde en negativ sammenhæng med angina.
Resultaterne skulle hjælpe os med bedre at forstå virkningerne af langsigtet SSB/PFJ-forbrug på hjerte-kar-sygdomme (CVD) og give ernæringsanbefalinger til personer i risikogruppen. Patienter med atrieflimren bør begrænse deres SSB-forbrug for at forhindre potentielle patogene farer, mens individer kan inkludere PFJ i deres kost som en beskyttende faktor mod angina.
Der er dog behov for yderligere klinisk og grundlæggende forskning for at bekræfte disse resultater. Fremtidig forskning bør fokusere på ikke-europæiske afstamningsgrupper og undersøge data om forskellige typer SSB'er/PFJ og forbrugsrater for bedre at forstå deres indvirkning på CVD.
Yderligere forskning er nødvendig for at forbedre forståelsen af deres beskyttende og patogene egenskaber og for at evaluere deres potentielle nytte til klinisk forebyggelse og terapi af hjerte-kar-sygdomme.
Kilder:
-
Xie, H., Liu, Y., Gu, X.,et al., (2024) Sammenhæng mellem sukkersødede drikkevarer og ren frugtjuice med risiko for seks hjerte-kar-sygdomme: en Mendelsk randomiseringsundersøgelse. Din J Clin Nutr.doi: https://doi.org/10.1038/s41430-024-01441-9. https://www.nature.com/articles/s41430-024-01441-9