Antallet af brystkræfttilfælde og dødsfald forventes at stige i 2050 – er vi forberedt?

Antallet af brystkræfttilfælde og dødsfald forventes at stige i 2050 – er vi forberedt?

En kraftig stigning i brystkræft forudsiges i 2050 – sundhedssystemerne klar? En banebrydende undersøgelse afslører de alarmerende forskelle i diagnose, behandling og overlevelse på verdensplan.

Brystkræft diagnosticeres hos fire kvinder verden over hvert minut, og ifølge 2022-estimater vil en kvinde dø hvert minut. I en undersøgelse for nylig offentliggjort i tidsskriftetNaturmedicinEt internationalt hold af onkologer og sundhedsforskere gav et omfattende kig på den nuværende og fremtidige byrde af brystkræft på verdensplan, og fremhævede forekomst og dødelighed og understregede det presserende behov for forbedret forebyggelse, tidlig opdagelse og behandlingsstrategier.

Brystkræft

Forholdet mellem mortalitet og forekomst af brystkræft er op til fire gange højere i lande med lav HDI - 46 % af kvinder under 50 år diagnosticeret i disse regioner dør, sammenlignet med kun 11 % i lande med meget høj HDI.

Brystkræft er fortsat den hyppigst diagnosticerede kræftsygdom hos kvinder og en førende årsag til global dødelighed. Mens højindkomstlande har oplevet forbedringer i overlevelse på grund af tidlig opdagelse og bedre behandling, kæmper lavindkomstregioner fortsat med forsinkede diagnoser og begrænset adgang til sundhedspleje.

Forekomsten af ​​brystkræft er påvirket af faktorer som reproduktionshistorie, livsstilsvalg og genetik. Udviklede lande rapporterer om højere rater på grund af længere forventet levetid og livsstilsændringer. Men lav- og mellemindkomstlande står over for uforholdsmæssigt høje dødelighedsrater på grund af sen diagnose, utilstrækkelige screeningsprogrammer og mangel på uddannede læger.

Mens indsatser som Verdenssundhedsorganisationens (WHO) Global Breast Cancer Initiative (GBCI) sigter mod at reducere dødeligheden gennem tidlig opdagelse og effektiv behandling, har kun syv lande, herunder Belgien og Danmark, opfyldt initiativets mål om at reducere brystkræftdødeligheden med 2,5 % om året.

Mange andre nationer gør fremskridt, men lever ikke op til dette benchmark. Denne undersøgelse undersøgte nuværende tendenser og forudsagde fremtidige byrder forbundet med brystkræft, hvilket fremhævede behovet for global handling for at lukke hullet i brystkræftresultater.

Den aktuelle undersøgelse

Hyppigheden stiger hurtigst blandt yngre kvinder i højindkomstlande - hvor Japan, Sydkorea og Bahrain oplever nogle af de kraftigste stigninger.

I denne undersøgelse analyserede forskere forekomst og dødelighed af brystkræft i 185 lande ved hjælp af data fra International Agency for Research on Cancer's Global Cancer Observatory (IARC). De undersøgte tendenserne ved hjælp af historiske data mellem 2008 og 2017 under hensyntagen til variabler som Human Development Index (HDI), aldersfordeling og regionale forskelle.

For at estimere den nuværende (2022) og fremtidige (2050) byrde anvendte undersøgelsen aldersspecifik forekomst og dødelighed fra 2022 til den forventede befolkningsvækst. Forskere vurderede også de 185 landes fremskridt hen imod WHO-målet om at reducere brystkræftrelateret dødelighed med 2,5 % årligt.

Undersøgelsen brugte statistiske metoder til at vurdere incidens- og dødelighedstendenser, herunder lokalt vægtede regressionsmodeller og estimerede årlige procentvise ændringer. Holdet beregnede også mortalitet-til-incidens-forhold som en proxy for tilgængelighed til sundhedsydelser, sygdommens sværhedsgrad og systemiske barrierer for behandling.

Derudover blev risikofaktorer som fedme (associeret med 8-28% af brystkræfttilfældene), alkoholforbrug (4-16%) og hormonelle påvirkninger undersøgt for at fremhæve vigtigheden af ​​forebyggelse. Undersøgelsen havde også til formål at give kritisk indsigt i socioøkonomiske faktorer, der påvirker resultaterne af brystkræft, og at bruge denne information til at vejlede globale kræftkontrolpolitikker.

Globale tendenser inden for brystkræft

Australien og New Zealand har den højeste forekomst af brystkræft i verden med 100,3 tilfælde pr. 100.000 kvinder - mere end tre gange højere end Sydcentralasien (26,7 pr. 100.000).

Forskerne observerede, at brystkræft fortsat er den hyppigst diagnosticerede kræftsygdom hos kvinder, med anslået 2,3 millioner nye tilfælde og cirka 670.000 dødeligheder i 2022. Mens højindkomstlande fortsat kæmper med høje dødelighedsrater, hvilket afspejler tvetydigheder i adgangen til sundhedsvæsenet på grund af forbedret opdagelse og behandling af lande med høje og mellemstore dødeligheder.

Derudover viste fremtidige fremskrivninger en bekymrende stigning, med anslået 3,2 millioner nye tilfælde og over 1,1 millioner dødsfald forventet i 2050. Undersøgelsen fandt også, at dødeligheden falder i 29 meget høje HDI-lande, men i syv lande, herunder flere i Afrika, Latinamerika og Asien. Australien er sammen med Storbritannien, Sverige og Holland blandt de lande, der står over for et 2,5 % årligt fald i dødeligheden med et fald på 2,1 % om året.

Imidlertid blev de højeste forekomster af brystkræft observeret i Australien og New Zealand, hvor aldersstandardiserede rater nåede 100,3 tilfælde pr. 100.000 kvinder. Dette afspejler både længere forventet levetid og udbredte screeningsprogrammer, der opdager flere tilfælde i tidlige stadier. I modsætning hertil havde Sydcentralasien den laveste forekomst på 26,7 pr. 100.000.

Stigende incidensrater blandt yngre kvinder under 50 år er også blevet bemærket, især i højindkomstlande, hvilket indikerer ændringer i risikofaktorer såsom livsstils- og reproduktive adfærdsændringer. Især er forekomsten af ​​brystkræft blandt yngre kvinder stigende udelukkende i ni lande, herunder Japan, Sydkorea og Bahrain.

Syv lande, herunder Belgien og Danmark, er med succes med at reducere brystkræftdødeligheden med 2,5 % om året - hvilket opfylder målet for WHO Global Breast Cancer Initiative.

Derudover viste undersøgelsen, at lande med lavt HDI står over for uforholdsmæssigt højere forekomst af dødelighed, hvilket betyder, at flere kvinder diagnosticeret med brystkræft i disse regioner dør af sygdommen sammenlignet med deres modstykker i højere indkomstlande. Denne forskel er i vid udstrækning blevet tilskrevet diagnoser i de sene stadier, økonomiske barrierer for behandling og mangel på kræftspecialister og strålebehandlingsfaciliteter.

Derudover bemærkede forskerne, at økonomiske og demografiske overgange vil spille en rolle i den fremtidige byrde af brystkræft. Hurtig urbanisering, aldrende befolkninger og skiftende livsstilsfaktorer kan bidrage til at øge forekomsten, især i udviklingsregioner. At tackle disse udfordringer kræver en global indsats for at forbedre sundhedsinfrastrukturen, udvide adgangen til kliniske brystundersøgelser som et omkostningseffektivt alternativ til mammografi i lave ressourcer, fremme risikoreducerende adfærd og forbedre adgangen til rettidig og effektiv pleje.

Begrænsninger af undersøgelsen omfattede potentielle unøjagtigheder i dataindsamlingen, især i lav- og mellemindkomstlande med ufuldstændige kræftregistre. Derudover var fremskrivningerne baseret på aktuelle tendenser og kan undervurdere fremtidig eksponering, hvis risikofaktorerne fortsætter med at stige.

Konklusioner

Samlet set fremhævede resultaterne den voksende globale byrde af brystkræft og de markante uligheder i overlevelse mellem høj- og lavindkomstnationer. Undersøgelsen viste, at uden akut indgriben vil dødeligheden fortsætte med at stige, især i ressourcebegrænsede omgivelser. Styrkelse af tidlig opdagelse af brystkræft, øget adgang til behandling og behandling af forebyggelige risikofaktorer er kritiske skridt mod at reducere denne voksende krise. Forskerne fremhævede, at for alle lande, der opfylder det årlige dødelighedsmål på 2,5 %, kan næsten 560.000 liv reddes i 2050.

Kilder: