Undersøgelsen viser, hvordan gul feber-vaccinen udløser et stærkt immunrespons

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Forskere viser, hvordan specifikke immunceller aktiveres af vaccinen – et vigtigt udgangspunkt for udviklingen af ​​nye vacciner. Gul feber-vaccination med den levende svækkede YF17D-vaccine er en af ​​de mest effektive vaccinationer, der findes. En enkelt dosis giver langvarig beskyttelse mod sygdommen. På grund af styrken og langvarig karakter af immunresponset, tjener denne vaccine som en fremragende model til at studere effektive immunforsvarsmekanismer mod virusinfektioner. Det er dog endnu ikke fuldt ud forstået, hvordan netop denne vaccine udløser et så usædvanligt stærkt immunrespons. Et hold ledet af immunologiprofessor Anne Krug ved Biomedicinsk Center (BMC) …

Undersøgelsen viser, hvordan gul feber-vaccinen udløser et stærkt immunrespons

Forskere viser, hvordan specifikke immunceller aktiveres af vaccinen – et vigtigt udgangspunkt for udviklingen af ​​nye vacciner.

Gul feber-vaccination med den levende svækkede YF17D-vaccine er en af ​​de mest effektive vaccinationer, der findes. En enkelt dosis giver langvarig beskyttelse mod sygdommen. På grund af styrken og langvarig karakter af immunresponset, tjener denne vaccine som en fremragende model til at studere effektive immunforsvarsmekanismer mod virusinfektioner. Det er dog endnu ikke fuldt ud forstået, hvordan netop denne vaccine udløser et så usædvanligt stærkt immunrespons.

Et hold ledet af immunologiprofessor Anne Krug ved LMU's Biomedicinske Center (BMC) i samarbejde med Simon Rothenfußer, professor ved LMU Universitetshospital, undersøgte, hvordan specifikke immunceller - det vil sige dendritiske celler (DC'er) og monocytter - reagerer på vaccinen. Til dette formål blev forskellige DC- og monocytcelletyper analyseret i blodet hos over 200 raske voksne før og efter vaccination. Efter vaccination viste mange af disse immunceller typisk aktivering af såkaldte interferon-budbringer-molekyler, som spiller en nøglerolle i kroppens forsvar mod vira. Et særligt bemærkelsesværdigt fund var celleoverflademolekylet Siglec-1, som blev mere fremtrædende i visse celletyper inden for en uge efter vaccination og var forbundet med den hurtige produktion af beskyttende antistoffer mod gul feber-virus.

Vores undersøgelse giver ny indsigt i immunsystemets respons på en yderst effektiv viral vaccine. Disse resultater kunne understøtte udviklingen af ​​nye vacciner, der giver hurtig beskyttelse, for eksempel i forbindelse med nye epidemier. Derudover kan Siglec-1 tjene som en nyttig biomarkør i fremtidige vaccinationsundersøgelser. “

Anne Krug, professor ved LMU Biomedicinsk Center (BMC)


Kilder:

Journal reference:

Winheim, E.,et al.(2025). Interferon-induceret aktivering af dendritiske celler og monocytter ved gul feber-vaccination korrelerer med tidlige antistofresponser. Proceedings of the National Academy of Sciences. doi.org/10.1073/pnas.2422236122.